Sideordnende konjunktioner på tysk: und, aber, oder, denn, sondern

Regel

und, aber, oder, denn og sondern forbinder to ligeværdige dele – to hovedsætninger eller to ord eller led af samme slags. De står på plads 0: konjunktionen tæller ikke som første led, så sætningen bagefter har almindelig hovedsætningsordstilling. På plads 1 står subjektet – eller et andet led, og så følger subjektet efter verbet – og det finitte verbum står på plads 2. Konjunktionen selv udløser aldrig inversion (omvendt ordstilling) – i modsætning til konjunktionaladverbier (Konjunktionaladverb) som deshalb og trotzdem, der selv står på plads 1. Dansk «og, men, eller, for» fungerer på samme måde.

• und – tilføjelse («og»).
• aber – modsætning eller begrænsning; begge dele kan være sande («men»).
• oder – alternativ («eller»).
• denn – årsag; forklarer hvorfor, men kan ikke alene besvare Warum? («for»).
• sondern – korrektion efter en nægtelse: anden del erstatter det som første del afviser («men (derimod)»).

aber eller sondern? Dansk har kun «men» til begge. Brug sondern kun når en nægtelse (nicht, kein, nie) efterfølges af det som erstatter det afviste: nicht mein Mantel, sondern deiner. Uden nægtelse er sondern umuligt, og efter en nægtelse der kun begrænses, er aber det rigtige: Er ist nicht reich, aber zufrieden.

denn eller weil? Samme årsag, forskellig bygning – som dansk «for» og «fordi». Efter denn bliver verbet på plads 2, og denn-sætningen kan kun stå efter den sætning den forklarer. weil er en underordnende konjunktion: den sender det finitte verbum til slutningen (weil ich müde bin) – modsat dansk «fordi jeg er træt» – og weil-sætningen kan også stå først, hvorefter hovedsætningen får inversion.

Komma. Foran aber, denn og sondern er kommaet påkrævet, også mellem korte led (klein, aber hell). Mellem to hele hovedsætninger med und eller oder er det valgfrit. Forbinder de kun ord, led eller et andet verbum med samme, ikke gentagne subjekt, sættes der intet komma.

Ubetonet inde i sætningen er aber en partikel (Ich habe aber keine Zeit), ikke konjunktionen på plads 0.

Eksempler

• Ich koche, und du deckst den Tisch. — Jeg laver mad, og du dækker bord.
• Ich stehe um sechs auf und gehe joggen. — Jeg står op klokken seks og løber en tur.
• Wir gehen ins Kino oder wir bleiben zu Hause. — Vi går i biografen, eller vi bliver hjemme.
• Möchtest du Tee oder trinkst du lieber Kaffee? — Vil du have te, eller drikker du hellere kaffe?
• Der Kurs ist teuer, aber er ist sehr gut. — Kurset er dyrt, men det er meget godt.
• Die Wohnung ist klein, aber hell. — Lejligheden er lille, men lys.
• Ich komme später, denn ich habe noch einen Termin. — Jeg kommer senere, for jeg har en aftale først.
• Ich bleibe heute zu Hause, denn morgen schreibe ich eine Prüfung. — Jeg bliver hjemme i dag, for i morgen skal jeg til eksamen.
• Das ist nicht mein Mantel, sondern deiner. — Det er ikke min frakke, men (derimod) din.
• Wir fahren nicht mit dem Auto, sondern mit dem Zug. — Vi kører ikke i bil, men med toget.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Ich komme später, denn habe ich noch einen Termin. → ✅ Ich komme später, denn ich habe noch einen Termin. — denn står på plads 0 og tæller ikke med, så subjektet beholder plads 1.
• ❌ Ich bleibe zu Hause, denn ich müde bin. → ✅ Ich bleibe zu Hause, denn ich bin müde. — af årsagsordene sender kun weil og da det finitte verbum til slutningen; efter denn forbliver sætningen en hovedsætning.
• ❌ Das ist nicht mein Mantel, aber deiner. → ✅ Das ist nicht mein Mantel, sondern deiner. — anden del erstatter det som nægtelsen afviser – det kræver sondern, selv om dansk siger «men».
• ❌ Die Wohnung ist klein, sondern hell. → ✅ Die Wohnung ist klein, aber hell. — der er ingen nægtelse, og intet bliver erstattet, så kun aber er muligt.
• ❌ Ich rufe an aber es meldet sich niemand. → ✅ Ich rufe an, aber es meldet sich niemand. — foran aber, denn og sondern er kommaet påkrævet.