Underordnende konjunktioner på tysk: dass, weil, wenn, ob, als – verbet sidst

Regel

En underordnende konjunktion gør sin sætning til en ledsætning (Nebensatz) og sender det finitte verbum helt til slutningen. En dansk ledsætning beholder derimod verbet fremme og flytter kun «ikke» foran det («fordi han ikke kommer»). Et komma adskiller de to sætninger, uanset hvilken der står først – også hvor dansk uden startkomma ikke sætter komma, og modsat to hovedsætninger med und eller oder, hvor kommaet er valgfrit.

De ti konjunktioner på A2: dass («at»), weil («fordi»), wenn («hvis», «når»), ob («om»), als («da» – én gang i fortiden), obwohl («selvom»), damit («så (at)»), bevor («før»), nachdem («efter at»), während («mens»). Subjektet følger normalt lige efter konjunktionen, og resten beholder sin sædvanlige rækkefølge.

Ved flerleddede verbalformer gælder:

• Adskilleligt verbum – præfiks og verbum smelter sammen til ét ord: …, weil ich aufstehe.
• Modalverbum (Modalverb) – infinitiven først, det finitte modalverbum sidst: …, weil ich einkaufen muss.
• Perfekt – participiet først, hjælpeverbet sidst: …, weil ich den Film gesehen habe. (Undtagelse: i modalverbers Perfekt står hjælpeverbet foran begge infinitiver – weil ich habe arbeiten müssen.)

Ledsætningen først. Den udfylder så plads 1, og hovedsætningen begynder med sit finitte verbum – verbum, komma, verbum: Weil es stark regnet, bleiben wir zu Hause. Det kender du fra dansk V2: «Fordi det regner, bliver vi hjemme».

wenn, als eller wann? Fordelingen ligner dansk: als = «da», én begivenhed eller én periode i fortiden; wenn = «når» (gentagne begivenheder i fortiden, nutid og fremtid) og «hvis» (betingelse). wann er kun spørgeordet «hvornår», også i indirekte spørgsmål: Ich weiß nicht, wann er kommt. Bemærk: «når» er wenn, ikke wann.

ob eller wenn? Som «om» og «hvis»: ob indleder et indlejret ja/nej-spørgsmål; wenn angiver en betingelse eller et tidspunkt.

Efter nachdem bruges den tidligere tid (Plusquamperfekt når hovedsætningen står i fortid); med forskelligt subjekt går kun damit – med samme subjekt er um … zu det sædvanlige; og efter sagen, glauben o.l. kan dass udelades, så sætningen beholder hovedsætningsordstilling: Ich glaube, er kommt später.

Eksempler

• Ich weiß, dass du recht hast. — Jeg ved at du har ret.
• Wir bleiben zu Hause, weil es stark regnet. — Vi bliver hjemme fordi det regner kraftigt.
• Wenn ich Zeit habe, rufe ich dich an. — Når jeg har tid, ringer jeg til dig.
• Ich weiß nicht, ob der Zug pünktlich kommt. — Jeg ved ikke om toget kommer til tiden.
• Als ich zehn Jahre alt war, sind wir nach Hamburg umgezogen. — Da jeg var ti år, flyttede vi til Hamborg.
• Er geht ins Büro, obwohl er Fieber hat. — Han går på kontoret, selvom han har feber.
• Ich schreibe alles auf, damit ich nichts vergesse. — Jeg skriver alt ned så jeg ikke glemmer noget.
• Bevor ich zur Arbeit fahre, bringe ich die Kinder in die Schule. — Før jeg kører på arbejde, bringer jeg børnene i skole.
• Nachdem wir gegessen hatten, sind wir spazieren gegangen. — Efter at vi havde spist, gik vi en tur.
• Während ich koche, deckt mein Sohn den Tisch. — Mens jeg laver mad, dækker min søn bord.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Wir bleiben zu Hause, weil es regnet stark. → ✅ Wir bleiben zu Hause, weil es stark regnet. — efter en underordnende konjunktion står det finitte verbum allersidst.
• ❌ Weil es stark regnet, wir bleiben zu Hause. → ✅ Weil es stark regnet, bleiben wir zu Hause. — den foranstillede ledsætning udfylder plads 1, så hovedsætningen begynder med verbet.
• ❌ Ich weiß, dass er kann gut Deutsch sprechen. → ✅ Ich weiß, dass er gut Deutsch sprechen kann. — med et modalverbum kommer infinitiven først og modalverbet sidst.
• ❌ Ich weiß nicht, wenn er heute kommt. → ✅ Ich weiß nicht, ob er heute kommt. — et indlejret ja/nej-spørgsmål kræver ob («om»); wenn er kun betingelse eller tid.
• ❌ Wenn ich gestern nach Hause kam, war niemand da. → ✅ Als ich gestern nach Hause kam, war niemand da. — én enkelt begivenhed i fortiden kræver als («da»); wenn i fortid betyder «hver gang».