Imperativ på tysk (bydemåde): Komm!, Kommt! og Kommen Sie!

Regel

Imperativ (bydemåde) bruges til ordrer, instruktioner og opfordringer. Dansk har én form – «kom!» – men tysk har tre, én for hver måde at tiltale folk på: du, ihr og Sie. I alle tre står verbet først; et ord som bitte eller personens navn kan dog stå foran det.

• du: præsensstammen uden endelse og uden pronomen – Komm!, Geh!, Mach! (verber med e → i skifter vokal, se nedenfor)
• ihr: præcis præsensformen for ihr, bare uden pronomen – Kommt!, Geht!, Macht!
• Sie: infinitiv + Sie; her er pronomenet obligatorisk og står lige efter verbet – Kommen Sie! Dansk «De» er sjældent i dag, men over for fremmede voksne er Sie-formen det normale på tysk.

Tre detaljer afgør du-formen:

• Endelsen -e er standard når stammen ender på -d eller -t (Arbeite!, Warte!, Rede!, Antworte!) eller på -ig (Entschuldige!) – korte former som Red nicht! er talesprog – og nødvendig når -m/-n følger efter en anden konsonant, så ordet ikke kan udtales uden vokal (Öffne!, Atme!, Rechne!), men ikke efter l, r eller h foran -m/-n eller ved dobbelt m/n (lernen → Lern!). Verber på -eln beholder -e og mister stammens e: sammeln → Sammle!, lächeln → Lächle!
• Verber der skifter e → i/ie i du-formen, beholder den vokal og får aldrig -e: geben → Gib!, nehmen → Nimm!, essen → Iss!, lesen → Lies!, sehen → Sieh!, sprechen → Sprich!, helfen → Hilf!, vergessen → Vergiss!
• Verber med Umlaut i du-formen (a → ä, au → äu) mister den her: fahren → Fahr!, schlafen → Schlaf!, tragen → Trag!, laufen → Lauf!

Ved alle andre verber er -e valgfrit (Sag! / Sage!), og i dagligt tysk udelader man det normalt.

sein er uregelmæssigt: Sei! – Seid! – Seien Sie! Verber med adskilleligt præfiks (trennbares Verb) sender præfikset til slutningen (Steh auf!, Ruf mich an!) – ligesom dansk «stå op!», «ring mig op!». Refleksive verber beholder pronomenet lige efter verbet (Setz dich! – Setzt euch! – Setzen Sie sich!), som i dansk «sæt dig!».

En nægtet ordre får nicht efter verbet og dets objekter, men foran et adskilleligt præfiks (Ruf mich nicht an!); foran et substantiv bruger du kein (Mach keinen Lärm!). De små ord bitte, mal og doch gør tonen blødere, lidt som dansk «lige» og «nu». Til «lad os …» bruger du wir-formen: Gehen wir!

Eksempler

• Komm bitte um acht! — Kom venligst klokken otte!
• Wartet hier auf mich! — Vent her på mig! (flertal)
• Nehmen Sie bitte Platz! — Tag venligst plads! (høfligt)
• Sprich bitte langsamer! — Tal lige lidt langsommere!
• Fahr nicht so schnell! — Kør ikke så stærkt!
• Öffne bitte das Fenster! — Luk lige vinduet op!
• Ruf mich morgen an! — Ring mig op i morgen!
• Setzen Sie sich bitte! — Sæt Dem endelig ned! (høfligt)
• Sei bitte pünktlich! — Vær venligst præcis!
• Vergiss deinen Ausweis nicht! — Glem ikke din legitimation!

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Gebe mir bitte das Buch! → ✅ Gib mir bitte das Buch! — verber med e → i beholder den skiftede vokal og får intet -e.
• ❌ Fähr langsamer! → ✅ Fahr langsamer! — du-formens Umlaut kommer ikke med i imperativ.
• ❌ Arbeit nicht so viel! → ✅ Arbeite nicht so viel! — i standardtysk får en stamme på -t eller -d endelsen -e; den korte form er talesprog.
• ❌ Warten bitte einen Moment! → ✅ Warten Sie bitte einen Moment! — i Sie-formen er pronomenet obligatorisk og står lige efter verbet.
• ❌ Anruf mich heute Abend! → ✅ Ruf mich heute Abend an! — verber med adskilleligt præfiks sender præfikset til slutningen.

Relaterede emner

Lyder en ordre for direkte, er et spørgsmål med et modalverbum venligere: Kannst du mir bitte helfen? eller Können Sie bitte warten? – ligesom dansk «kan du lige hjælpe mig?». Repetér også hvilke verber der skifter stammevokal i præsens – det er netop dem der har en overraskende du-imperativ.