Refleksive verber på tysk (sich): pronomen, akkusativ eller dativ og ordstilling
Refleksive verber sender handlingen tilbage til subjektet: mich, dich, sich, uns, euch – akkusativ, men dativ når der allerede er et direkte objekt.
Regel
Et refleksivt verbum (reflexives Verb) sender handlingen tilbage til subjektet: den handlende og den berørte er samme person. Tysk viser det med et refleksivt pronomen der skifter med personen – ich wasche mich, du wäschst dich, er wäscht sich – som dansk «mig, dig, sig». Dansk «sig» svarer til sich i 3. person.
Tre grupper:
- Ægte refleksive verber. Pronomenet hører til verbet og kan ikke byttes ud med et andet objekt: sich beeilen, sich erholen, sich erkälten, sich bedanken, sich schämen, sich befinden, sich verlieben, sich erinnern, sich freuen, sich interessieren. Lær dem med sich, som et substantiv med artikel. Mange er refleksive på dansk også («skynde sig», «glæde sig»), men ikke alle («blive forkølet», «takke», «huske»).
- Delvist refleksive verber. Almindelige verber med et vilkårligt objekt; pronomenet dukker kun op når objektet er subjektet selv: (sich) waschen, (sich) anziehen, (sich) ausziehen, (sich) kämmen, (sich) rasieren, (sich) verletzen, (sich) setzen. Sammenlign Ich ziehe das Kind an / Ich ziehe mich an.
- Gensidig brug. Med wir, ihr og sie kan pronomenet betyde «hinanden»: sich treffen, sich streiten, sich unterhalten, sich küssen, sich duzen. einander eller gegenseitig gør det tydeligt. Dansk bruger ofte en s-form («vi mødes», «skændes») eller «hinanden».
Akkusativ eller dativ? Pronomenet er som udgangspunkt akkusativ og bliver dativ så snart sætningen har et direkte objekt i akkusativ: Ich wasche mich → Ich wasche mir die Hände. Hvor dansk siger «mine hænder», bruger tysk dativpronomenet og den bestemte artikel. Kun ich og du har to former (mich/mir, dich/dir); alle andre personer har én. Et indirekte objekt i dativ udløser ikke skiftet (Ich stelle mich dem Chef vor). Nogle udtryk tager altid dativ: sich etwas vorstellen (= forestille sig), sich etwas merken, sich etwas ansehen, sich etwas leisten, sich Sorgen machen.
Former og placering. sich dækker er/sie/es, sie (flertal) og det høflige Sie og skrives med lille, også dér: Setzen Sie sich. I Perfekt tager alle refleksive verber haben: Ich habe mich beeilt. I hovedsætningen står pronomenet lige efter det finitte verbum (Gestern hat sich mein Bruder verletzt), men efter subjektet hvis det er et pronomen (Gestern hat er sich verletzt); med et substantiv som subjekt er begge rækkefølger korrekte, og pronomenet først er hyppigst. Imperativ beholder pronomenet: Beeil dich! Setzt euch! Beeilen Sie sich! Mange refleksive verber har en fast præposition (sich freuen auf, sich interessieren für, sich erinnern an; eget kapitel).
Eksempler
- Ich muss mich beeilen, sonst verpasse ich den Zug. — Jeg må skynde mig, ellers kommer jeg for sent til toget.
- Wäschst du dir bitte vor dem Essen die Hände? — Vil du ikke lige vaske dine hænder før maden?
- Setzen Sie sich bitte! — Sæt Dem endelig ned! (høfligt)
- Im Urlaub haben wir uns gut erholt. — I ferien fik vi hvilet os godt ud.
- Beim Sport hat er sich den Arm verletzt. — Han har slået sin arm til sport.
- Kannst du dir das vorstellen? — Kan du forestille dig det?
- Meine Eltern interessieren sich für moderne Kunst. — Mine forældre interesserer sig for moderne kunst.
- Wir treffen uns morgen um acht vor dem Kino. — Vi mødes i morgen klokken otte foran biografen.
- Ich freue mich schon auf das Wochenende. — Jeg glæder mig allerede til weekenden.
Tabel
| Subjekt | Akkusativ | Dativ |
|---|---|---|
| ich | mich | mir |
| du | dich | dir |
| er / sie / es | sich | sich |
| wir | uns | uns |
| ihr | euch | euch |
| sie (flertal) | sich | sich |
| Sie (høfligt) | sich | sich |
| Intet direkte objekt → akkusativ | Med direkte objekt → dativ |
|---|---|
| Ich wasche mich. | Ich wasche mir die Hände. |
| Ich ziehe mich an. | Ich ziehe mir die Jacke an. |
| Er verletzt sich. | Er verletzt sich den Arm. |
| Ich stelle mich vor. (præsentere sig) | Ich stelle mir das vor. (forestille sig det) |
Typiske fejl
- ❌ Ich wasche mich die Hände. → ✅ Ich wasche mir die Hände. — die Hände er allerede det direkte objekt (akkusativ), så det refleksive pronomen går i dativ.
- ❌ Ich muss beeilen. → ✅ Ich muss mich beeilen. — sich beeilen er ægte refleksivt: uden pronomenet er sætningen ufuldstændig.
- ❌ Wir freuen sich auf den Urlaub. → ✅ Wir freuen uns auf den Urlaub. — pronomenet retter sig efter subjektet; sich findes kun ved er/sie/es, sie (flertal) og Sie.
- ❌ Ich bin mich erkältet. → ✅ Ich habe mich erkältet. — refleksive verber danner Perfekt med haben, også når de beskriver en forandring (trods dansk «er blevet forkølet»).
- ❌ Ich kann mich das nicht vorstellen. → ✅ Ich kann mir das nicht vorstellen. — sich etwas vorstellen (= forestille sig) står i dativ; akkusativ sich vorstellen betyder «præsentere sig».
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et refleksivt verbum på tysk?
Et verbum hvis objekt er den samme person som subjektet, markeret med et pronomen der skifter med personen: mich, dich, sich, uns, euch, sich. Ordbøger angiver dem som sich beeilen, sich erholen – ligesom dansk «skynde sig».
Hvornår står det refleksive pronomen i akkusativ, og hvornår i dativ?
Som udgangspunkt i akkusativ; i dativ så snart sætningen allerede har et direkte objekt i akkusativ: Ich wasche mich, men Ich wasche mir die Hände. Kun ich og du har to former (mich/mir, dich/dir), og et indirekte objekt i dativ udløser ikke skiftet.
Hvilke tyske verber skal altid have sich?
De ægte refleksive: sich beeilen, sich erholen, sich erkälten, sich bedanken, sich schämen, sich befinden, sich verlieben, sich erinnern, sich freuen, sich interessieren. Verber som waschen eller anziehen tager kun pronomenet når objektet er subjektet selv.
Bruger refleksive verber haben eller sein i Perfekt?
Altid haben, også verber for en forandring som sich erkälten: Ich habe mich beeilt. Pronomenet beholder sin plads foran participiet.
Hvor står det refleksive pronomen i sætningen?
Lige efter det finitte verbum: Gestern hat sich mein Bruder verletzt. Er subjektet et pronomen, kommer det først: Gestern hat er sich verletzt. Imperativ beholder pronomenet (Beeil dich!), og i høflighedsformen skrives det med lille: Setzen Sie sich.