Modalverber på tysk (Modalverben): können, müssen, dürfen, sollen, wollen, mögen

Regel

Tysk har seks modalverber (Modalverben) – können, müssen, dürfen, sollen, wollen, mögen. De farver udsagnet i et andet verbum: modalverbet bøjes og står på plads 2, mens det andet verbum bliver i infinitiv og står til sidst i sætningen. Modalverbet og den afsluttende infinitiv danner sætningsrammen (Verbklammer); alt andet står inden i den.

Her er dansk både en hjælp og en fælde. Hjælpen: «kan, skal, må, vil» tager også infinitiv uden «at». Fælden: ordene svarer ikke én til én. Dansk «må» er både darf («du må gerne gå») og muss («jeg må gå nu»), og «skal» kan være muss, soll eller fremtid. Nægtet bliver dürfen til et forbud: Hier darf man nicht rauchen – «her må man ikke ryge». möchten («vil gerne») er formelt Konjunktiv II af mögen: den høflige ønskeform i butikker og på restauranter, hvor wollen lyder brysk.

Formerne er uregelmæssige på en forudsigelig måde. I ental skifter stammevokalen som regel (können → ich kann, müssen → ich muss, mögen → ich mag), og ich og er/sie/es får ingen endelse – de to former er ens. Flertal er regelmæssigt: wir können, ihr könnt, sie können. Kun sollen beholder vokalen hele vejen igennem, og möchten har samme stamme i alle personer – men også her er ich- og er-formen ens: er möchte, uden -t.

Tre praktiske punkter. For det første får det andet verbum aldrig zu: Ich muss heute arbeiten, ikke zu arbeiten. For det andet kan et modalverbum stå alene når handlingen er tydelig: Ich kann Deutsch («jeg kan tysk»), Ich muss nach Hause («jeg skal hjem») – også det kender du fra dansk. For det tredje står modalverbet på plads 1 i et ja/nej-spørgsmål: Kannst du mir bitte helfen?

Ved nægtelse står nicht lige foran den afsluttende infinitiv – ikke lige efter modalverbet som dansk «ikke» – mens kein- nægter et substantiv (Ich mag keinen Kaffee). Læg mærke til parret: Du musst nicht kommen betyder «du behøver ikke komme», mens Du darfst nicht kommen forbyder det. Datidsformerne (konnte, musste, wollte …) og modalverbernes betydning «formodentlig» har egne kapitler.

Eksempler

• Ich kann gut schwimmen. — Jeg kan svømme godt.
• Kannst du mir bitte helfen? — Kan du lige hjælpe mig?
• Wir müssen morgen früh aufstehen. — Vi skal stå tidligt op i morgen.
• Hier darf man nicht rauchen. — Her må man ikke ryge.
• Sollen wir ein Taxi nehmen? — Skal vi tage en taxa?
• Meine Tochter will Ärztin werden. — Min datter vil være læge.
• Du musst heute nicht arbeiten. — Du behøver ikke at arbejde i dag.
• Ich mag keinen Kaffee. — Jeg kan ikke lide kaffe.
• Ich möchte bitte ein Wasser. — Jeg vil gerne have et glas vand, tak.
• Ich kann ein bisschen Deutsch. — Jeg kan lidt tysk.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Ich kann schwimmen gut. → ✅ Ich kann gut schwimmen. — infinitiven er det sidste ord i hovedsætningen.
• ❌ Ich kanne Deutsch sprechen. → ✅ Ich kann Deutsch sprechen. — ved modalverber får ich og er/sie/es ingen endelse.
• ❌ Ich muss heute zu arbeiten. → ✅ Ich muss heute arbeiten. — efter et modalverbum står det andet verbum uden zu.
• ❌ Du musst hier nicht rauchen (i betydningen: det er forbudt). → ✅ Du darfst hier nicht rauchen. — nicht müssen fjerner kun pligten; et forbud kræver nicht dürfen (dansk «du må ikke»).
• ❌ Ich will bitte einen Kaffee. → ✅ Ich möchte bitte einen Kaffee. — wollen lyder brysk når man bestiller; den høflige ønskeform er möchten.

Relaterede emner

Modalverberne er den nemmeste vej til at se den tyske sætningsramme i brug, så det betaler sig at repetere den grundlæggende ordstilling bagefter. De regelmæssige præsensendelser som flertalsformerne følger, og sein, haben og möchten har egne kapitler, og kapitlet om nægtelse gennemgår placeringen af nicht og kein.