Perfekt på tysk: haben eller sein + Partizip II
Perfekt = haben eller sein på plads 2 + Partizip II til sidst: gemacht, gefahren, angerufen, besucht. sein bruges ved bevægelse og tilstandsskift.
Regel
Perfekt (≈ talesprogets datid) er den datid tyskerne bruger i tale. Den har to dele: hjælpeverbet haben eller sein på plads 2 og det uforanderlige Partizip II (perfektum participium) til sidst: Ich habe gestern viel gearbeitet. Dansk «har arbejdet», «er kommet» ligner, men dansk bruger ofte datid hvor tysk har Perfekt – derfor står flere oversættelser nedenfor i datid.
Sådan dannes Partizip II. Svage (regelmæssige) verber får ge- + stamme + -t: machen → gemacht. Stammer på -t/-d får -et (gearbeitet), ligesom stammer hvor konsonant + m/n ikke kan udtales uden -e- (geöffnet, gerechnet, geatmet, geregnet) – men ikke ved l, r, h + m/n eller dobbelt m/n (gefilmt, gelernt, gewohnt, gekämmt). Stærke verber får ge- + stamme + -en og skifter som regel stammevokal: trinken → getrunken, gehen → gegangen; nogle beholder den (fahren → gefahren). Blandede verber har ændret stamme plus -t: bringen → gebracht, denken → gedacht, wissen → gewusst.
Præfikset afgør hvor ge- havner:
- Adskillelige verber sætter ge- mellem præfiks og stamme, skrevet i ét ord: einkaufen → eingekauft, anrufen → angerufen, aufstehen → aufgestanden.
- Uadskillelige præfikser (be-, emp-, ent-, er-, ge-, miss-, ver-, zer-) får intet ge-: besuchen → besucht, verstehen → verstanden, bekommen → bekommen.
- Verber på betonet -ieren får heller intet ge-: studieren → studiert, telefonieren → telefoniert. Kun lånesuffikset tæller – frieren → gefroren og verlieren → verloren er stærke verber.
haben eller sein? haben er standarden; næsten alle verber med et direkte objekt (akkusativ) og alle refleksive verber tager det. sein bruges ved bevægelse fra A til B (gehen, kommen, fahren, fliegen), ved tilstandsskift (aufstehen, einschlafen, passieren) og ved sein, bleiben, werden. Dansk «er gået» hjælper, men dansk bruger «har» bredere: «jeg har været» hedder ich bin gewesen, «vi har rejst meget» hedder wir sind viel gereist. Nogle verber skifter: Ich bin nach Köln gefahren (bevægelse), men Ich habe das Auto gefahren (direkte objekt).
Ordstilling. Hjælpeverbum og participium danner en sætningsramme (Verbklammer) om resten. I en ledsætning rykker verbalgruppen til slutningen, med hjælpeverbet efter participiet: …, weil wir im Garten gearbeitet haben. Et ja/nej-spørgsmål begynder med hjælpeverbet.
Perfekt eller Präteritum? I tale klarer Perfekt det meste; kun sein, haben og modalverberne beholder Präteritum (≈ skriftsprogets datid): war, hatte, konnte, musste. Fortællende skrift foretrækker Präteritum.
Eksempler
- Wir haben am Wochenende im Garten gearbeitet. — Vi har arbejdet i haven i weekenden.
- Sie hat ihrer Oma eine Postkarte geschrieben. — Hun har skrevet et postkort til sin bedstemor.
- Ich bin heute um sechs Uhr aufgestanden. — Jeg stod op klokken seks i dag.
- Der Zug ist pünktlich in Berlin angekommen. — Toget er ankommet til Berlin til tiden.
- Hast du den neuen Film schon gesehen? — Har du allerede set den nye film?
- Ich habe meine Freundin besucht und danach mit meiner Mutter telefoniert. — Jeg har besøgt min veninde og derefter ringet til min mor.
- Was ist denn hier passiert? — Hvad er der dog sket her?
- Mein Bruder ist letztes Jahr Lehrer geworden. — Min bror blev lærer sidste år.
- Ich bin zu spät gekommen, weil ich den Bus verpasst habe. — Jeg kom for sent fordi jeg ikke nåede bussen.
- Gestern habe ich lange geschlafen und bin dann in die Stadt gefahren. — I går sov jeg længe og tog så ind til byen.
Tabel
| Verbumstype | Mønster | Eksempler |
|---|---|---|
| svagt (regelmæssigt) | ge- + stamme + -t | machen → gemacht, kaufen → gekauft, spielen → gespielt |
| svagt, stamme på -t/-d (også öffn-, rechn-, atm-) | ge- + stamme + -et | arbeiten → gearbeitet, warten → gewartet, öffnen → geöffnet |
| stærkt | ge- + stamme + -en (stammevokalen skifter som regel) | trinken → getrunken, sprechen → gesprochen, gehen → gegangen, fahren → gefahren |
| blandet | ge- + ændret stamme + -t | bringen → gebracht, denken → gedacht, wissen → gewusst |
| adskilleligt verbum | præfiks + ge- + grundverbets participium | einkaufen → eingekauft, anrufen → angerufen, aufstehen → aufgestanden |
| uadskilleligt præfiks (be-, emp-, ent-, er-, ge-, miss-, ver-, zer-) | intet ge- | besuchen → besucht, verstehen → verstanden, bekommen → bekommen |
| verbum på betonet -ieren | intet ge- | studieren → studiert, telefonieren → telefoniert, passieren → passiert |
| Hjælpeverbum | Gruppe | Eksempler |
|---|---|---|
| sein | bevægelse fra A til B | gehen, kommen, fahren, fliegen, laufen, reisen, steigen, wandern |
| sein | tilstandsskift | aufstehen, einschlafen, aufwachen, wachsen, sterben, passieren, geschehen |
| sein | de tre særlige verber | sein → gewesen, bleiben → geblieben, werden → geworden |
| haben | alle andre verber – næsten altid ved et direkte objekt (akkusativ) | machen, essen, lesen, kaufen, arbeiten, sehen |
| haben | refleksive verber | sich freuen → hat sich gefreut, sich waschen → hat sich gewaschen |
| Person | haben-Perfekt: arbeiten | sein-Perfekt: fahren |
|---|---|---|
| ich | habe gearbeitet | bin gefahren |
| du | hast gearbeitet | bist gefahren |
| er/sie/es | hat gearbeitet | ist gefahren |
| wir | haben gearbeitet | sind gefahren |
| ihr | habt gearbeitet | seid gefahren |
| sie/Sie | haben gearbeitet | sind gefahren |
Typiske fejl
- ❌ Ich habe nach Hause gegangen. → ✅ Ich bin nach Hause gegangen. — verber for bevægelse fra A til B danner Perfekt med sein.
- ❌ Ich habe meine Mutter gerufen an. → ✅ Ich habe meine Mutter angerufen. — ved adskillelige verber står ge- inde i ordet, som forbliver ét ord.
- ❌ Wir haben unsere Freunde gebesucht. → ✅ Wir haben unsere Freunde besucht. — efter et uadskilleligt præfiks (be-, ver-, er-, ent- …) er der intet ge-.
- ❌ Er hat zwei Jahre Medizin gestudiert. → ✅ Er hat zwei Jahre Medizin studiert. — verber på betonet -ieren danner participiet uden ge-.
- ❌ Ich habe gesehen einen guten Film. → ✅ Ich habe einen guten Film gesehen. — Partizip II lukker hovedsætningen; alt andet står mellem hjælpeverbum og participium.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår bruger man haben, og hvornår sein i Perfekt?
haben er standarden; det står ved refleksive verber og næsten altid ved et direkte objekt i akkusativ (sjælden undtagelse: ich bin ihn losgeworden). sein bruges ved bevægelse fra A til B (gehen, fahren, fliegen), ved tilstandsskift (aufstehen, einschlafen, passieren) og ved sein, bleiben, werden.
Hvordan danner man Partizip II på tysk?
Svage verber: ge- + stamme + -t (gemacht, gearbeitet). Stærke verber: ge- + stamme + -en, som regel med ny stammevokal (getrunken, gegangen). Blandede verber får -t og en ændret stamme (gebracht, gewusst). Adskillelige verber sætter ge- i midten (eingekauft); uadskillelige præfikser og verber på -ieren får intet ge- (besucht, studiert).
Hvor står Partizip II i sætningen?
Helt til sidst i hovedsætningen, med haben eller sein på plads 2 – de to danner en sætningsramme (Verbklammer) om resten. I en ledsætning rykker hele verbalgruppen til slutningen, og hjælpeverbet kommer efter participiet: …, weil wir gearbeitet haben.
Perfekt eller Präteritum – hvilken datid taler tyskerne?
I samtale er Perfekt den normale datid. Undtagelserne er sein, haben og modalverberne: selv i tale hører du war, hatte, konnte, musste. Fortællende skrift (romaner, nyheder) foretrækker Präteritum hele vejen igennem.
Hedder det ich habe gestanden eller ich bin gestanden?
Begge dele er standardtysk med samme betydning: stehen, sitzen og liegen tager haben i Nordtyskland og sein i Sydtyskland, Østrig og Schweiz.