Plusquamperfekt på tysk: hatte/war + Partizip II og tidsfølgen efter nachdem

Regel

Plusquamperfekt (pluskvamperfektum) er førdatid: den markerer den tidligste af to fortidige begivenheder. Du danner den med hatte eller war – Präteritum (≈ skriftsprogets datid) af haben og sein – plus Partizip II (perfektum participium) sidst i sætningen: Ich hatte den Schlüssel vergessen. Dansk «havde/var + kort tillægsform» («jeg havde glemt nøglen») er samme konstruktion.

Hjælpeverbet er det samme som i Perfekt: ich habe gearbeitet → ich hatte gearbeitet, ich bin gefahren → ich war gefahren. war bruges ved bevægelse fra A til B (gehen, kommen, fahren), ved tilstandsskift (einschlafen, aufstehen, passieren) og ved sein, bleiben, werden; hatte dækker resten, herunder næsten alle verber med et direkte objekt (Akkusativ) og alle refleksive verber. Dansk siger også «toget var kørt», men sein selv tager sein: ich war krank gewesen svarer til dansk «jeg havde været syg».

Tiden kræver et senere tidspunkt i fortiden – i samme sætning eller i teksten omkring. En enkelt fortidig begivenhed står i Perfekt (≈ talesprogets datid) i samtale og i Präteritum i fortællende tekst.

Tidsfølge (Zeitenfolge). nachdem («efter at») indleder den tidligste begivenhed: står hovedsætningen i fortid, får nachdem-sætningen Plusquamperfekt og hovedsætningen Präteritum – i tale også Perfekt: Nachdem er gegessen hatte, ging er spazieren. bevor («før») og als («da») fungerer omvendt: de indleder den senere begivenhed og står i Präteritum mens Plusquamperfekt står i hovedsætningen: Als wir ankamen, hatte der Film schon angefangen. Uden konjunktion klarer adverbier som schon, vorher og zuvor samme opgave.

Ordstilling. I hovedsætningen står hatte/war på plads 2 og participiet sidst – sætningsrammen (Verbklammer). I ledsætningen rykker hele verbalgruppen til slutningen, og hatte/war kommer efter participiet: …, nachdem er das Formular ausgefüllt hatte. Dansk holder verbet fremme («efter at han havde udfyldt formularen»).

Hold øje med Umlaut: hatte fortæller et faktum, hätte er Konjunktiv II og uvirkeligt («ville have»).

Eksempler

• Nachdem wir gegessen hatten, gingen wir spazieren. — Efter at vi havde spist, gik vi en tur.
• Ich hatte meinen Schlüssel im Büro vergessen und kam nicht in die Wohnung. — Jeg havde glemt min nøgle på kontoret og kunne ikke komme ind i lejligheden.
• Als der Film anfing, war Paul schon eingeschlafen. — Da filmen begyndte, var Paul allerede faldet i søvn.
• Der Zug war schon abgefahren, als wir am Bahnhof ankamen. — Toget var allerede kørt da vi kom til stationen.
• Sie hatte die Tickets im Internet gekauft, deshalb mussten wir nicht warten. — Hun havde købt billetterne på nettet, så vi behøvede ikke at vente.
• Nachdem er die Prüfung bestanden hatte, hat er groß gefeiert. — Efter at han havde bestået eksamen, holdt han en stor fest.
• Nachdem die Gäste gegangen waren, räumte sie die Küche auf. — Efter at gæsterne var gået, ryddede hun op i køkkenet.
• Ich hatte den Film schon zweimal gesehen, deshalb blieb ich zu Hause. — Jeg havde allerede set filmen to gange, så jeg blev hjemme.
• Bevor sie die neue Stelle bekam, war sie schon nach Berlin gezogen. — Før hun fik det nye job, var hun allerede flyttet til Berlin.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Nachdem wir gegessen haben, gingen wir spazieren. → ✅ Nachdem wir gegessen hatten, gingen wir spazieren. — med hovedsætning i fortid får nachdem-sætningen Plusquamperfekt.
• ❌ Nachdem sie angekommen hatte, rief sie ihre Mutter an. → ✅ Nachdem sie angekommen war, rief sie ihre Mutter an. — hjælpeverbet er det samme som i Perfekt: ankommen tager sein, altså war.
• ❌ Er war den Brief geschrieben. → ✅ Er hatte den Brief geschrieben. — schreiben har et direkte objekt (Akkusativ) og tager haben, derfor hatte.
• ❌ …, nachdem er das Formular hatte ausgefüllt. → ✅ …, nachdem er das Formular ausgefüllt hatte. — i ledsætningen står hatte/war allersidst, efter Partizip II.
• ❌ Nachdem ich gegessen hätte, ging ich los. → ✅ Nachdem ich gegessen hatte, ging ich los. — hätte er Konjunktiv II og beskriver noget uvirkeligt; en virkelig, tidligere begivenhed bruger hatte.

Relaterede emner

Participierne lærer du i kapitlet om Perfekt, datidsformerne i kapitlet om Präteritum, og hätte i kapitlet om Konjunktiv II.