Präteritum på tysk: former, endelser og hvornår du bruger det

Regel

Präteritum (≈ skriftsprogets datid) er tysks datid i ét ord: intet hjælpeverbum, verbet selv bærer datidsmærket – ich machte, ich ging. Det fortæller om de samme fortidige fakta som Perfekt (≈ talesprogets datid), der desuden kan fremhæve et resultat der ses nu. Formerne ligner dansk datid, brugen gør ikke.

Tre bøjningstyper:

• Svage (regelmæssige) verber – stamme + -te + personendelse: machen → ich machte, du machtest, wir machten. En stamme på -t eller -d (samt öffn-, rechn-, atm-, regn-) indskyder et -e-: arbeitete, wartete, öffnete. En stamme der blot ender på -n, gør ikke: wohnen → wohnte, lernen → lernte.
• Stærke verber – stammevokalen skifter, og det skift alene markerer datid, så ich og er/sie/es får ingen endelse: gehen → ich ging, du gingst, er ging, wir gingen. Dansk «gik» er ens i alle personer, tysk har endelser i resten. Stærke stammer på -d eller -t indskyder et -e- foran du/ihr-endelsen: du fandest, ihr fandet.
• Blandede verber – ændret stamme og svag -te-endelse: bringen → brachte, denken → dachte, kennen → kannte, nennen → nannte, rennen → rannte, brennen → brannte, wissen → wusste (jf. dansk «bragte», «tænkte», «vidste»).

sein, haben og werden er uregelmæssige og meget hyppige: war, hatte, wurde. Modalverberne (Modalverb) er svage og mister bare deres Umlaut: dürfen → durfte, können → konnte, mögen → mochte, müssen → musste; wollen → wollte og sollen → sollte har ingen Umlaut at miste. könnte, müsste, dürfte, möchte – og talesprogets bräuchte – er Konjunktiv II, ikke datid. Dansk «kunne» dækker både konnte og könnte; kun sollte og wollte har samme form i Präteritum og Konjunktiv II, så sammenhængen afgør.

Ordstillingen er som i præsens: plads 2 i hovedsætningen, adskilleligt præfiks til sidst (Der Zug fuhr pünktlich ab), hele verbet sidst i ledsætningen (…, weil der Zug pünktlich abfuhr).

Hvilken datid? Den største fælde: dansk taler i datid, tysk mest i Perfekt. Skriv Präteritum: fortællinger, eventyr, nyheder, referater, CV. Tal Perfekt: samtale, chat, beskeder. Men sein, haben, werden, modalverberne og es gibt (→ es gab) beholder Präteritum også i tale: Ich war krank er langt mere naturligt end Ich bin krank gewesen.

Eksempler

• Als Kind spielte ich jeden Tag im Hof. — Som barn legede jeg i gården hver dag.
• Wir wohnten damals in einer kleinen Wohnung in Leipzig. — Vi boede dengang i en lille lejlighed i Leipzig.
• Er arbeitete zehn Jahre lang bei derselben Firma. — Han arbejdede i ti år i det samme firma.
• Sie ging zur Post und kaufte Briefmarken. — Hun gik på posthuset og købte frimærker.
• Der Zug fuhr pünktlich ab und kam um acht in München an. — Toget afgik til tiden og ankom til München klokken otte.
• Ich brachte ihr Blumen, weil sie Geburtstag hatte. — Jeg bragte hende blomster fordi hun havde fødselsdag.
• Niemand wusste, wo der Schlüssel war. — Ingen vidste hvor nøglen var.
• Es gab damals noch kein Internet. — Dengang var der endnu ikke noget internet.
• Gestern war ich müde und hatte keine Lust auf das Konzert. — I går var jeg træt og havde ikke lyst til koncerten.
• Es wurde dunkel, und wir mussten nach Hause gehen. — Det blev mørkt, og vi måtte gå hjem.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Ich gingte nach Hause. → ✅ Ich ging nach Hause. — stærke verber markerer datid med den ændrede vokal og har ingen endelse i ich og er/sie/es; -te hører til de svage verber.
• ❌ Er arbeitte den ganzen Tag. → ✅ Er arbeitete den ganzen Tag. — efter en stamme på -t eller -d indskydes et -e- foran -te.
• ❌ Ich denkte, du kommst später. → ✅ Ich dachte, du kommst später. — blandede verber (bringen, denken, kennen, nennen, wissen) ændrer stammen og får den svage endelse -te.
• ❌ Ich könnte dich gestern nicht erreichen. → ✅ Ich konnte dich gestern nicht erreichen. — modalverbernes Präteritum har ingen Umlaut; könnte er Konjunktiv II («ville kunne»).
• ❌ Der Zug abfuhr pünktlich. → ✅ Der Zug fuhr pünktlich ab. — i hovedsætningen står det adskillelige præfiks til sidst, som i præsens.