Infinitiv med zu på tysk: hvornår du skal bruge zu – og hvornår ikke

Regel

Tysk sætter zu + infinitiv helt sidst i en infinitivgruppe (Infinitivgruppe); alt andet – objekter, tid, sted – står foran. Gruppen har intet eget subjekt og intet finit verbum og låner subjektet fra hovedsætningen: Ich versuche, jeden Tag Deutsch zu lernen. Dansk «at» svarer til zu, men står forrest: «at lære tysk hver dag».

Fire udløsere kræver zu:

• De fleste verber med et andet verbum: versuchen, vergessen, anfangen, aufhören, vorhaben, hoffen, sich freuen, versprechen, planen, beschließen, empfehlen, bitten.
• Substantiv + haben: Lust haben, Zeit haben, Angst haben, die Möglichkeit haben.
• es ist + adjektiv: wichtig, schwer, leicht, schön, verboten, erlaubt.
• Upersonligt es: Es macht Spaß, …, Es tut mir leid, … – es er kun pladsholder.

Fem grupper tager ren infinitiv: modalverber, werden (Futur I), lassen, sehen og hören samt gehen, bleiben, lernen. Modalverberne og «lade, se, høre» kender du uden «at» fra dansk, men «lære at svømme» hedder schwimmen lernen. Ved lernen (og helfen) kan en længere gruppe dog også få zu: Er lernt schwimmen, men Er lernt, allein zu arbeiten. Efter nægtet brauchen er zu standard (Du brauchst nicht zu kommen); uden zu er talesprog.

Ved et verbum med adskilleligt præfiks (trennbares Verb) står zu mellem præfiks og stamme, i ét ord: anrufen → anzurufen, aufstehen → aufzustehen, mitkommen → mitzukommen. Uadskillelige verber skriver zu for sig: zu verstehen, zu bekommen.

Tre ord indleder egne grupper: um … zu (formål, dansk «for at»), ohne … zu («uden at») og (an)statt … zu («i stedet for at»). Alle tre kræver samme subjekt som hovedsætningen; ved forskellige subjekter bruger man damit, ohne dass og anstatt dass.

Komma: obligatorisk foran en gruppe med um, ohne, (an)statt (også als, außer), desuden når gruppen afhænger af et substantiv, og når es eller darauf varsler den; ellers valgfrit – en zu + infinitiv uden andre led har normalt intet (Er begann zu weinen).

dass eller zu? Samme subjekt i begge dele → zu-infinitiven er kortere (Ich hoffe, bald zu kommen). Forskellige subjekter → kun dass (Ich hoffe, dass du bald kommst). Efter bitten, empfehlen, erlauben er den handlende person hovedsætningens objekt: Ich bitte dich, mir zu helfen.

Eksempler

• Ich versuche, jeden Tag zwanzig Minuten Deutsch zu lernen. — Jeg prøver at lære tysk tyve minutter hver dag.
• Hast du Lust, heute Abend ins Kino zu gehen? — Har du lyst til at gå i biografen i aften?
• Es ist wichtig, vor dem Termin anzurufen. — Det er vigtigt at ringe før aftalen.
• Vergiss bitte nicht, die Tür abzuschließen. — Glem nu ikke at låse døren.
• Wir haben vor, im Sommer nach Wien zu fahren. — Vi har planer om at tage til Wien til sommer.
• Ich lerne Deutsch, um in Österreich zu studieren. — Jeg lærer tysk for at studere i Østrig.
• Sie ist gegangen, ohne sich zu verabschieden. — Hun gik uden at sige farvel.
• Statt zu telefonieren, schreibt er lieber eine E-Mail. — I stedet for at ringe skriver han hellere en mail.
• Ich muss morgen früh aufstehen. — Jeg skal stå tidligt op i morgen.
• Ich höre meine Nachbarn schon wieder streiten. — Jeg hører mine naboer skændes igen.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Ich muss heute länger zu arbeiten. → ✅ Ich muss heute länger arbeiten. — efter et modalverbum står ren infinitiv, som på dansk; ligeså efter werden, lassen, sehen/hören, gehen, bleiben og korte grupper efter lernen.
• ❌ Vergiss nicht, mich zu anrufen. → ✅ Vergiss nicht, mich anzurufen. — zu står mellem præfiks og stamme, i ét ord.
• ❌ Ich lerne Deutsch, um in Österreich studieren. → ✅ Ich lerne Deutsch, um in Österreich zu studieren. — efter um, ohne og (an)statt får infinitiven altid zu.
• ❌ Ich hoffe, du bald zu kommen. → ✅ Ich hoffe, dass du bald kommst. — en infinitivgruppe har intet subjekt, så et andet subjekt kræver en dass-sætning.
• ❌ Es ist wichtig, zu lernen jeden Tag. → ✅ Es ist wichtig, jeden Tag zu lernen. — zu + infinitiv lukker gruppen; tid, sted og objekter står foran.