Relativsætninger på tysk: der, die, das, dessen, deren og wo
Køn og tal kommer fra substantivet foran, kasus fra pronominets rolle i relativsætningen – og det finitte verbum står sidst.
Regel
En relativsætning beskriver et substantiv, og det relative pronomen vælges i to trin: køn og tal kommer fra substantivet foran (korrelatet), kasus fra den rolle pronominet har inde i relativsætningen. Korrelatets kasus er ligegyldig. Fem roller, fire kasus:
- subjekt → Nominativ: Der Mann, der dort wartet, …
- direkte objekt → Akkusativ: Die Kollegin, die ich angerufen habe, …
- indirekte objekt, med verber som helfen, gehören, zeigen → Dativ: Das Kind, dem ich geholfen habe, …
- ejerforhold → Genitiv dessen (hankøn/intetkøn) eller deren (hunkøn/flertal), dansk «hvis»; substantivet bagefter står uden artikel, et adjektiv får stærk endelse: dessen neues Auto.
- efter en præposition → den kasus præpositionen styrer; præpositionen står foran pronominet: die Firma, für die ich arbeite.
Dansk «som/der» er uforanderligt, det tyske pronomen bøjes. Kasus afgøres af det tyske verbum: anrufen tager akkusativ selvom dansk siger «ringe til».
Relativsætningen er en ledsætning, så det finitte verbum står sidst (i Perfekt participiet først, hjælpeverbet sidst); kommaer står på begge sider; og den følger lige efter sit substantiv – medmindre den ville skille et participium eller en infinitiv fra resten af hovedsætningen; så rykker den til slutningen: Ich habe gestern einen Film gesehen, der mir sehr gefallen hat. Og modsat dansk udelader tysk aldrig pronominet («filmen jeg så») og efterlader aldrig præpositionen til sidst («firmaet jeg arbejder for»).
Ved steder er wo et alternativ til præposition + pronomen (die Stadt, wo ich wohne = die Stadt, in der ich wohne) – som dansk «hvor»; wohin angiver retning, woher oprindelse. Stednavne uden artikel (Leipzig, Deutschland) tager kun wo; navne med artikel (die Schweiz, der Iran, die USA) også in der, in dem, in denen. Efter alles, nichts, etwas, vieles, das og substantiverede superlativer i intetkøn (das Beste, das Einzige) hedder pronominet was (dansk «hvad» / «hvilket») – med en præposition bliver det en wo(r)-forbindelse: worüber, womit, wofür. welcher/welche/welches findes også, men lyder formelt og gammeldags.
Eksempler
- Der Mann, der dort wartet, ist mein Nachbar. — Manden der venter derhenne, er min nabo.
- Die Kollegin, die ich gestern angerufen habe, ist krank. — Kollegaen (kvinde) som jeg ringede til i går, er syg.
- Das Kind, dem ich geholfen habe, wohnt nebenan. — Barnet som jeg hjalp, bor ved siden af.
- Die Freunde, denen wir die Wohnung zeigen, kommen aus Wien. — Vennerne som vi viser lejligheden, kommer fra Wien.
- Der Student, dessen Fahrrad gestohlen wurde, hat die Polizei gerufen. — Den studerende hvis cykel blev stjålet, har tilkaldt politiet.
- Die Firma, für die ich arbeite, eröffnet ein Büro in Hamburg. — Firmaet som jeg arbejder for, åbner et kontor i Hamborg.
- Ich habe gestern einen Film gesehen, der mir sehr gefallen hat. — Jeg så en film i går som jeg godt kunne lide.
- Ich fahre nach Leipzig, wo meine Schwester studiert. — Jeg tager til Leipzig, hvor min søster studerer.
- Er erzählt uns alles, was er weiß. — Han fortæller os alt hvad han ved.
- Sie hat die Stelle bekommen, worüber sich alle gefreut haben. — Hun fik stillingen, hvilket alle var glade for.
Tabel
| Kasus | hankøn | intetkøn | hunkøn | flertal |
|---|---|---|---|---|
| Nominativ (subjekt) | der | das | die | die |
| Akkusativ (direkte objekt) | den | das | die | die |
| Dativ (indirekte objekt) | dem | dem | der | denen |
| Genitiv (ejerforhold) | dessen | dessen | deren | deren |
| Korrelat | Pronomen | Eksempel |
|---|---|---|
| substantiv (person eller ting) | der/die/das … | Der Mann, der dort wartet, ist mein Nachbar. |
| sted, by- eller landenavn | wo, wohin, woher | Ich fahre nach Leipzig, wo meine Schwester studiert. |
| alles, nichts, etwas, vieles, das | was | Er erzählt uns alles, was er weiß. |
| substantiveret superlativ i intetkøn: das Beste, das Einzige | was | Das ist das Beste, was mir passieren konnte. |
| hele hovedsætningen (+ præposition) | was / wo(r)- | Sie hat die Stelle bekommen, worüber sich alle gefreut haben. |
Typiske fejl
- ❌ Ich kenne den Mann, den dort wartet. → ✅ Ich kenne den Mann, der dort wartet. — pronominet er subjekt i relativsætningen og står derfor i Nominativ; hovedsætningens kasus er ligegyldig.
- ❌ Der Film, der läuft gerade im Kino, ist neu. → ✅ Der Film, der gerade im Kino läuft, ist neu. — i ledsætningen står det finitte verbum allersidst.
- ❌ Die Firma, die ich für arbeite, eröffnet ein Büro. → ✅ Die Firma, für die ich arbeite, eröffnet ein Büro. — præpositionen står foran pronominet og afgør dets kasus; den kan ikke stå til sidst.
- ❌ Die Freunde, die wir die Wohnung zeigen, kommen aus Wien. → ✅ Die Freunde, denen wir die Wohnung zeigen, kommen aus Wien. — zeigen sætter personen i Dativ, og dativ flertal hedder denen.
- ❌ Das ist das Beste, das mir passieren konnte. → ✅ Das ist das Beste, was mir passieren konnte. — efter en substantiveret superlativ i intetkøn og efter alles, nichts, etwas, das er standardformen was.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg om det hedder der, den, dem eller dessen?
I to trin. Køn og tal kommer fra det substantiv, sætningen beskriver; kasus kommer fra pronominets egen rolle i relativsætningen – subjekt → Nominativ, direkte objekt → Akkusativ, indirekte objekt → Dativ, ejerforhold → Genitiv, efter en præposition → den kasus præpositionen styrer.
Hvad betyder dessen og deren?
Det er genitivformerne af det relative pronomen og svarer til dansk «hvis»: dessen efter et substantiv i hankøn eller intetkøn, deren efter hunkøn og flertal. Substantivet bagefter står uden artikel, og et adjektiv foran det får stærk endelse – der Mann, dessen neues Auto kaputt ist. dessen og deren ændrer sig ikke efter det substantiv der følger.
Kan præpositionen stå til sidst, som på dansk?
Nej. Præpositionen står foran det relative pronomen og afgør dets kasus: die Firma, für die ich arbeite – ikke som dansk «firmaet jeg arbejder for». Tysk kan heller aldrig udelade det relative pronomen.
Hvornår kan jeg bruge wo i stedet for in dem eller an dem?
Ved steder: die Stadt, wo ich wohne = die Stadt, in der ich wohne. By- og landenavne uden artikel (Leipzig, Deutschland) tager kun wo; navne med artikel (die Schweiz, die Türkei, der Iran, die USA) tillader også in der, in dem eller in denen. wohin angiver retning, woher oprindelse. Om tid (der Tag, wo …) er wo talesprog – skriv an dem.
Hvornår hedder det was, og hvornår worüber?
was står efter alles, nichts, etwas, vieles og das, efter substantiverede superlativer i intetkøn som das Beste eller das Einzige, og når sætningen kommenterer hele hovedsætningen (dansk «hvilket»). Skal der en præposition med, smelter den sammen til en wo(r)-forbindelse: worüber, womit, wofür.