Tællelige og utællelige substantiver på tysk: viel eller viele?

Regel

Et tysk substantiv er tælleligt når du kan sætte et tal foran det: det har flertal og får ein/eine i ental – ein Apfel – zwei Äpfel. Det er utælleligt når det betegner et stof eller et abstrakt begreb som man måler frem for at tælle: Milch, Wasser, Kaffee, Tee, Reis, Fleisch, Zucker, Salz, Mehl, Butter, Käse og Geld, Zeit, Musik, Glück, Arbeit.

Utællelige ord har normalt intet flertal, og i den generelle betydning står de helt uden artikel (nulartikel, Nullartikel) – præcis som på dansk: Ich trinke Milch = «jeg drikker mælk». En artikel kommer tilbage i to tilfælde: der/die/das når du mener en bestemt portion (Die Milch im Kühlschrank ist alt), og ein/eine når du mener en portion eller en slags (ein Bier = «en øl», dvs. et glas).

Mængdeordene deler sig i to grupper, ligesom dansk «meget/mange»:

• utællelige: viel, wenig, etwas, ein bisschen, wie viel
• tælleligt flertal: viele, wenige, ein paar, wie viele

viel og wenig har ingen endelse foran et utælleligt ord: viel Milch, men viele Äpfel. I modsætning til dansk er det samme ord – kun -e skiller dem ad. kein står uden for opdelingen: det går med begge og retter sig efter substantivet – kein Geld, keine Zeit, keine Äpfel.

Vil du tælle et utælleligt ord, sætter du et måleord eller en beholder direkte foran det – uden von, ligesom dansk «et glas vand»: ein Glas Wasser, eine Tasse Kaffee, ein Kilo Reis. Efter et talord står måleord i hankøn og intetkøn i ental (zwei Glas Wasser, drei Stück Kuchen, 100 Gramm Käse, fünf Euro), måleord i hunkøn i flertal (zwei Tassen Kaffee, drei Flaschen Milch, zwei Scheiben Brot, zwei Dosen Cola). Pas på Stück: dansk siger «tre stykker kage», tysk drei Stück Kuchen. Begge Glas-former er korrekte, men: zwei Glas Wasser angiver mængden, zwei Gläser Wasser tæller glassene.

Grupperne passer ikke helt mellem sprogene. die Möbel, die Nachrichten, die Hausaufgaben, die Ratschläge tælles som «møbler, nyheder, lektier, råd», og eine Information – zwei Informationen tælles som «en oplysning – to oplysninger». Omvendt er das Obst, das Gemüse og das Geld utællelige selv om dansk siger «grøntsager» og «penge»: viel Gemüse, viel Geld.

Eksempler

• Ich kaufe einen Apfel und zwei Bananen. — Jeg køber et æble og to bananer.
• Ich trinke morgens Kaffee und abends Tee. — Jeg drikker kaffe om morgenen og te om aftenen.
• Die Milch im Kühlschrank ist alt. — Mælken i køleskabet er gammel.
• Er hat viel Zeit, aber wenig Geld. — Han har meget tid, men få penge.
• Wir haben keine Eier und kein Mehl mehr. — Vi har ikke flere æg og ikke mere mel.
• Wie viel Milch brauchst du für den Kuchen? — Hvor meget mælk skal du bruge til kagen?
• Wie viele Eier brauchst du für den Kuchen? — Hvor mange æg skal du bruge til kagen?
• Bitte ein Glas Wasser und zwei Tassen Kaffee! — Et glas vand og to kopper kaffe, tak!
• Sie kauft ein Kilo Reis und hundert Gramm Käse. — Hun køber et kilo ris og hundrede gram ost.
• Wir bestellen zwei Bier und zwei Stück Kuchen. — Vi bestiller to øl og to stykker kage.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Ich kaufe eine Milch. → ✅ Ich kaufe Milch. — et stofnavn i den generelle betydning står uden artikel; i talesprog kan eine Milch betyde én karton.
• ❌ Ich habe viele Zeit. → ✅ Ich habe viel Zeit. — viel har ingen endelse foran et utælleligt ord; viele hører til tælleligt flertal.
• ❌ Ich habe kein Zeit. → ✅ Ich habe keine Zeit. — kein retter sig efter substantivets køn: die Zeit → keine, das Geld → kein.
• ❌ Ich möchte ein Glas von Wasser. → ✅ Ich möchte ein Glas Wasser. — måleordet står direkte foran substantivet; tysk har intet von her.
• ❌ Ich brauche zwei Kilos Reis. → ✅ Ich brauche zwei Kilo Reis. — måleord i hankøn og intetkøn står i ental efter et talord, mens dem i hunkøn får flertal (zwei Tassen).

Relaterede emner

Flertalsendelserne og valget mellem kein og nicht har hver deres kapitel.