Der, die, das på tysk: bestemt artikel, køn, endelser og kasus

Regel

Hvert tysk substantiv (navneord) har et af tre køn, og den bestemte artikel viser hvilket: der (hankøn), die (hunkøn), das (intetkøn). I flertal hedder alle tre die. Kønnet hører til ordet og følger ikke betydningen, så lær hvert substantiv sammen med sin artikel – der Tisch, die Lampe, das Fenster.

Du kender idéen om køn fra «en» og «et», men tysk har tre køn hvor dansk har to, og fordelingen passer ikke: der Tisch er hankøn, «bordet» intetkøn. Og hvor dansk sætter artiklen som endelse («bogen»), står den tyske artikel som et selvstændigt ord foran substantivet.

Endelsen er det bedste fingerpeg:

• der – personbetegnelser på -er dannet af verber (ligesom dansk «lærer»), endelserne -ling, -ismus, -or, -ant samt ugedage, måneder, årstider, verdenshjørner og ord for regn, sne og vind: der Fahrer, der Lehrer, der Lehrling, der Kapitalismus, der Motor, der Montag, der Sommer, der Regen. Men -er alene siger intet (das Fenster, die Mutter, die Butter).
• die – suffikserne -ung, -heit, -keit, -schaft, -tion, -ei, -ie, -ik og de fleste ord på -e: die Zeitung, die Freiheit, die Möglichkeit, die Nation, die Musik, die Lampe. Faste undtagelser på -e: de svage hankønsord (der Junge, der Kollege, der Name) og das Auge, das Ende.
• das – ord på -chen, -lein, -ment, -um og græske lånord på -ma, plus substantiverede infinitiver og farver: das Mädchen, das Instrument, das Datum, das Thema, das Essen, das Blau. (die Firma er italiensk, ikke græsk.)

Endelsen vejer tungere end betydningen: das Mädchen er intetkøn selv om en pige er hunkøn. (Ikke alle ord på -chen er dog diminutiver: der Kuchen.)

Artiklen viser også kasus (Nominativ, Akkusativ, Dativ, Genitiv) – det har danske substantiver og artikler ikke. Kun hankøn skifter i akkusativ (der → den); i dativ og genitiv skifter alle køn, og i dativ flertal får selve substantivet -n (den Kindern), medmindre flertalsformen allerede ender på -n eller -s. Genitivens -s (des Lehrers) kender du fra «lærerens».

Efter præpositioner smelter artiklen ofte sammen: an dem → am, in dem → im, zu dem → zum, zu der → zur, bei dem → beim, von dem → vom, in das → ins, an das → ans.

Endelig har tysk artikel hvor dansk ingen har: ved ugedage og måneder (am Montag = «på mandag», im Juli), ved kropsdele (Ich wasche mir die Hände = «jeg vasker hænder») og ved nogle lande (die Schweiz, die Türkei, der Iran). Ved årstider og abstrakte ord har dansk bestemt form som endelse: im Winter = «om vinteren», Die Zeit vergeht schnell = «tiden går hurtigt».

Eksempler

• Der Lehrer erklärt die Regel. — Læreren forklarer reglen.
• Die Zeitung kostet zwei Euro. — Avisen koster to euro.
• Das Mädchen wohnt in Köln. — Pigen bor i Köln.
• Die Kinder warten auf den Bus. — Børnene venter på bussen.
• Ich sehe den Mann jeden Morgen. — Jeg ser manden hver morgen.
• Wir helfen dem Kind bei den Hausaufgaben. — Vi hjælper barnet med lektierne.
• Das Fahrrad des Lehrers steht vor der Schule. — Lærerens cykel står foran skolen.
• Am Montag beginnt der Kurs. — Kurset begynder på mandag.
• Ich wasche mir die Hände. — Jeg vasker hænder.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Die Mädchen ist nett. → ✅ Das Mädchen ist nett. — diminutivendelserne -chen og -lein gør et substantiv til intetkøn; grammatisk køn er ikke biologisk køn.
• ❌ Der Zeitung ist neu. → ✅ Die Zeitung ist neu. — suffikset -ung gør altid et substantiv til hunkøn (rodord som der Sprung og der Schwung er ikke afledninger).
• ❌ Ich sehe der Mann. → ✅ Ich sehe den Mann. — hankøn er det eneste køn hvis artikel skifter i akkusativ (der → den).
• ❌ Ich fahre mit die Bahn. → ✅ Ich fahre mit der Bahn. — mit styrer dativ, så hunkønsartiklen die bliver til der.
• ❌ Der Kinder spielen draußen. → ✅ Die Kinder spielen draußen. — i flertal bruger alle tre køn die i nominativ og akkusativ.

Relaterede emner

Sammenlign med den ubestemte artikel ein/eine; hvordan die Kinder og die Autos dannes, står i kapitlet om flertal.