Konjunktiv II på tysk: former, würde og hvordan du siger «ville» og «hvis jeg var»

Regel

Konjunktiv II er formen for alt det der ikke er virkeligt (endnu): uvirkelige ønsker, uvirkelige betingelser, høflige anmodninger, råd og hypotetiske sammenligninger med als ob. Den dækker dansk «ville + infinitiv» og datidsformerne i «hvis jeg var/havde/kunne …».

Her ligger både hjælp og fælde. Dansk bruger den almindelige datid til to ting: «jeg havde tid i går» (virkeligt) og «hvis jeg havde tid» (uvirkeligt). Tysk skelner: hatte er Präteritum, hätte Konjunktiv II – ligeså war og wäre, konnte og könnte. Hvor dansk «var», «havde» eller «kunne» betyder noget uvirkeligt, skal du bruge Konjunktiv II-formen.

Dannelse. Konjunktiv II bygges på Präteritumstammen + endelserne -e, -est, -e, -en, -et, -en. Stærke verber, sein, haben, werden, nogle få uregelmæssige verber (brächte, dächte) og modalverberne får desuden Umlaut på a, o, u: ich kam → ich käme, ich konnte → ich könnte, ich hatte → ich hätte. sollen og wollen har ingen Umlaut. Regelmæssige verber får heller ingen, så deres Konjunktiv II lyder som Präteritum (kaufte) – derfor bruger man her normalt würde-formen.

I praksis lever kun et lille sæt som ét ord: sein, haben, werden, modalverberne og en håndfuld stærke verber (käme, ginge, gäbe, wüsste, fände; bräuchte er talesprog – standardformen er brauchte). Ved de fleste andre verber bruger tysk würde + infinitiv: Ich würde sofort kündigen. Ved haben, sein og modalverberne er würde-formen ikke forkert, bare usædvanlig: Wenn ich Zeit hätte er det normale, Wenn ich Zeit haben würde lyder klodset.

Uden wenn: du kan udelade konjunktionen og sætte det finitte verbum først – Hätte ich Zeit, käme ich mit. Dansk kan det samme: «Havde jeg tid, ville jeg komme med».

Fortid: der er én standardform, hätte / wäre + Partizip II – Ich hätte gefragt, Wir wären geblieben; hjælpeverbet er det samme som verbet bruger i Perfekt. Med et modalverbum får du dobbelt infinitiv: Ich hätte fragen können. I en ledsætning står det finitte verbum foran den dobbelte infinitiv: …, dass ich hätte anrufen können.

Eksempler

• Wenn ich mehr Zeit hätte, würde ich Spanisch lernen. — Hvis jeg havde mere tid, ville jeg lære spansk.
• Hätte ich mehr Zeit, käme ich mit. — Havde jeg mere tid, ville jeg komme med.
• Ich wäre jetzt gern am Meer. — Jeg ville gerne være ved havet nu.
• Könnten Sie mir bitte kurz helfen? — Kunne du lige hjælpe mig et øjeblik?
• An deiner Stelle würde ich den Vertrag nicht unterschreiben. — I dit sted ville jeg ikke skrive under på kontrakten.
• Er tut so, als ob er nichts wüsste. — Han lader som om han ikke vidste noget.
• Ich hätte gern einen Kaffee und ein Wasser. — Jeg vil gerne have en kaffe og en vand.
• Wenn wir früher losgefahren wären, hätten wir den Zug erreicht. — Hvis vi var kørt tidligere, ville vi have nået toget.
• Schade, dass ich nicht hätte anrufen können. — Ærgerligt at jeg ikke kunne have ringet.

Tabel

* wollen og sollen har ingen Umlaut, så deres Konjunktiv II er lig Präteritum; sammenhængen (eller en würde-sætning) viser hvad der menes.

Typiske fejl

• ⚠️ Ich würde gestern gern gekommen sein. → ✅ Ich wäre gestern gern gekommen. — ikke forkert, men sjældent og klodset; standardformen i fortid er hätte/wäre + Partizip II.
• ❌ Ich hätte gestern kommen gekonnt. → ✅ Ich hätte gestern kommen können. — modalverber danner dobbelt infinitiv i Konjunktiv II's fortid.
• ❌ …, dass ich anrufen können hätte. → ✅ …, dass ich hätte anrufen können. — ved dobbelt infinitiv står hätte foran begge infinitiver, ikke til sidst.
• ❌ Er tut so, als ob er krank ist. → ✅ Er tut so, als ob er krank wäre. — efter als ob står verbet sidst; indikativ ist er uformelt talesprog – skriftligt standardsprog bruger Konjunktiv II (af og til Konjunktiv I: sei).
• ❌ Wenn ich reich werde, würde ich viel reisen. → ✅ Wenn ich reich wäre, würde ich viel reisen. — en uvirkelig betingelse kræver Konjunktiv II i begge sætninger, som dansk «hvis jeg var rig, ville jeg …».