Subjektive modalverber på tysk: müssen, dürfte, könnte, sollen og wollen

Regel

Brugt subjektivt siger et modalverbum (Modalverb) ikke hvad nogen kan eller skal gøre, men hvor sikker taleren er, eller hvis påstand sætningen gengiver. Testen er en omskrivning: Ich bin sicher, dass … eller Man sagt, dass …

• Grad af sikkerhed: müssen = næsten sikkert, ud fra indicier; dürfte (kun i Konjunktiv II: dürfte, dürften) = sandsynligt; können / könnte = åben mulighed; kann nicht = udelukket. mögen indrømmer et punkt i formelt sprog (Das mag ja stimmen, aber …). müsste og könnte er afdæmpede udgaver af muss og kann.
• Kilden, ikke sikkerheden: sollen = andre siger det, wollen = subjektet påstår det om sig selv. Taleren står ikke inde for nogen af dem.

Dansk hjælper: «han må være syg» = Er muss krank sein, «ministeren skal have vidst det» = Der Minister soll es gewusst haben. Men dansk «må» dækker både muss og darf; som formodning findes dürfen kun som dürfte – er darf giver tilladelse.

Tiden ligger i infinitiven. Nutid: modalverbum + Infinitiv Präsens (Er muss krank sein). Fortid: modalverbum + Infinitiv Perfekt = Partizip II + haben eller sein (Er muss krank gewesen sein), som dansk «han må have været syg». Hjælpeverbet er det som hovedverbet tager i Perfekt (verpassen → verpasst haben) og står sidst. Modalverbet bliver i præsens (i fortællende tekst også Präteritum) og kommer ikke i Perfekt: Er hat zum Arzt gehen müssen er korrekt, men betyder kun reel nødvendighed.

Samme sætning kan have begge betydninger: Er muss zu Hause sein = «han er nødt til at være hjemme» eller «han er helt sikkert hjemme»; Er will Arzt sein = «han vil være læge» eller, langt oftere, «han påstår at han er læge». Tegn på den subjektive betydning: et tilstandsverbum eller en Infinitiv Perfekt efter modalverbet, et subjekt der ikke kan handle (Es muss geregnet haben) og partikler som wohl, ja, doch.

Ordstilling: modalverbet på plads 2, infinitivgruppen sidst, nicht og partikler i midterfeltet (Mittelfeld) foran den; i en ledsætning står modalverbet sidst (…, weil sie den Zug verpasst haben muss). Entydige alternativer: sicher (müssen), wahrscheinlich (dürfte), vielleicht (könnte), angeblich (sollen), nach eigenen Angaben (wollen) og Futur I med wohl (Er wird wohl krank sein).

Eksempler

• Er muss krank sein, denn er hustet seit Tagen. — Han må være syg, for han har hostet i flere dage.
• Sie muss den Zug verpasst haben, sonst wäre sie längst hier. — Hun må have misset toget, ellers var hun her for længst.
• Das Paket dürfte morgen ankommen. — Pakken kommer sandsynligvis i morgen.
• Der Fehler könnte im Vertrag stehen. — Fejlen kunne stå i kontrakten.
• Das kann nicht stimmen – die Rechnung geht nicht auf. — Det kan ikke passe – regnestykket går ikke op.
• Das mag ja stimmen, aber es hilft uns im Moment nicht weiter. — Det kan godt være rigtigt, men det hjælper os ikke videre lige nu.
• Der Minister soll von den Zahlen nichts gewusst haben. — Ministeren skal ikke have vidst noget om tallene.
• Sie will den Bericht schon vor Wochen abgeschickt haben. — Hun påstår at have sendt rapporten af sted for flere uger siden.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Er hat krank sein müssen (ment: jeg er sikker på at han var syg). → ✅ Er muss krank gewesen sein. — grammatisk, men betyder reel nødvendighed; fortiden hører hjemme i infinitiven.
• ❌ Er darf um die fünfzig sein (ment: sandsynligvis). → ✅ Er dürfte um die fünfzig sein. — grammatisk, men darf giver tilladelse; som formodning findes dürfen kun som dürfte.
• ❌ Er soll nichts davon gewusst haben (ment: det siger han selv). → ✅ Er will nichts davon gewusst haben. — grammatisk, men forkert kilde: sollen gengiver andre, wollen subjektets egen påstand.
• ❌ Sie muss den Zug verpasst sein. → ✅ Sie muss den Zug verpasst haben. — Infinitiv Perfekt beholder hovedverbets hjælpeverbum fra Perfekt: verpassen tager haben.
• ❌ Das muss nicht stimmen (ment: det er umuligt). → ✅ Das kann nicht stimmen. — grammatisk, men nægtet müssen betyder kun «ikke nødvendigvis»; udelukkelse kræver kann nicht.