Nominalisering på tysk (Nominalisierung): das Lesen, die Erklärung, etwas Neues
Verber og adjektiver bliver substantiver: infinitiven er intetkøn (das Lesen), -ung er hunkøn (die Erklärung), adjektiver beholder endelsen (ein Deutscher).
Regel
Nominalisering betyder at du bruger et verbum eller et adjektiv som substantiv. Ordet får stort begyndelsesbogstav, og det har normalt et substantivsignal – en artikel, en præposition (som regel med artiklen), en possessivartikel, et attributivt adjektiv eller et af ordene etwas, nichts, viel, wenig, alles; en infinitiv som subjekt klarer sig uden (Rauchen verboten). Ellers skrives det med lille: Ich lese gern. → Das Lesen macht Spaß. Dansk skriver substantiver med lille – derfor glemmer man let det store bogstav.
Verber bliver substantiver efter seks mønstre. Infinitiven bliver et substantiv i intetkøn for selve aktiviteten, som dansk «det at læse»: lesen → das Lesen (genitiv des Lesens); kun få har flertal (das Schreiben → die Schreiben). De næste fire betegner én konkret, tællelig begivenhed eller dens resultat: stamme + -ung er hunkøn (die Erklärung – ofte dansk «-ing»: «forklaring»), den rene stamme for det meste hankøn (der Besuch), stamme + -e og stamme + -t hunkøn (die Frage, die Fahrt). Stamme + -er betegner den der handler (der Fahrer, die Fahrerin). To grænser: -ung skal virkelig være en endelse på en verbumsstamme (der Sprung er hankøn), og -er er her en afledningsendelse, ikke et kønsmærke for alle ord på -er (das Fenster).
Adjektiver bliver substantiver uden nogen afledningsendelse, men beholder adjektivendelserne som om substantivet var faldet bort: svagt efter der-ord, blandet efter ein-ord, stærkt uden artikel – der Deutsche, ein Deutscher, die Deutschen. Ligeså der Kranke, der Alte, der Fremde, der Bekannte, der Erwachsene, der Jugendliche, der Verwandte. Dansk kender «den gamle», men siger «en tysker»; tysk bruger adjektivet selv. Intetkøn betegner en egenskab: das Neue, das Beste. Efter etwas, nichts, viel, wenig er endelsen stærk -es (etwas Neues) – sammenlign intetkøns-t i dansk «noget nyt»; efter alles svag -e (alles Gute). Kun ander- skrives med lille: etwas anderes, alles andere. Endelserne -heit/-keit giver almindelige substantiver uden adjektivendelser (die Freiheit, die Möglichkeit).
Participier fungerer præcis som adjektiver: der Angestellte, der Vorsitzende, der Reisende, die Studierenden, die Verletzten. Partizip I (præsens participium) betegner den der gør noget lige nu, Partizip II (perfektum participium) den der er ramt. der Beamte / ein Beamter bøjes regelmæssigt; kun hunkøn er uregelmæssigt: die Beamtin.
Nominalstil hører til formelt skriftsprog – love, myndighedsbreve, faglige tekster, vejledninger, skilte og overskrifter; at omskrive hele sætninger er et C1-emne.
Eksempler
- Das Rauchen ist im ganzen Gebäude verboten. — Rygning er forbudt i hele bygningen.
- Beim Lesen höre ich gern Musik. — Når jeg læser, hører jeg gerne musik.
- Sein lautes Lachen war im ganzen Haus zu hören. — Hans høje latter kunne høres i hele huset.
- Die Erklärung des Lehrers war sehr klar. — Lærerens forklaring var meget klar.
- Der Besuch im Museum hat sich wirklich gelohnt. — Besøget på museet var virkelig umagen værd.
- Die Fahrt nach Hamburg dauert drei Stunden. — Turen til Hamborg tager tre timer.
- Der Deutsche am Nebentisch hat uns geholfen. — Tyskeren ved nabobordet hjalp os.
- Gestern habe ich etwas Interessantes gelesen. — I går læste jeg noget interessant.
- Wir wünschen dir alles Gute zum Geburtstag. — Vi ønsker dig alt godt på din fødselsdag.
- Die Angestellten der Firma streiken seit Montag. — Firmaets ansatte har strejket siden mandag.
- Die Verletzten wurden sofort ins Krankenhaus gebracht. — De sårede blev straks bragt på hospitalet.
Tabel
| Mønster | Verbum | Substantiv | Køn | Betydning |
|---|---|---|---|---|
| infinitiv | lesen | das Lesen | intetkøn, sjældent flertal | aktiviteten som forløb |
| stamme + -ung | erklären | die Erklärung | hunkøn, flt. -en | forløb eller resultat, tælleligt |
| stamme uden endelse | besuchen | der Besuch | hankøn | én konkret begivenhed |
| stamme + -e | fragen | die Frage | hunkøn | én konkret begivenhed |
| stamme + -t | fahren | die Fahrt | hunkøn | én konkret begivenhed |
| stamme + -er | fahren | der Fahrer / die Fahrerin | hankøn / hunkøn | personen (eller et apparat) |
| Kasus | hankøn (der-ord) | hankøn (ein-ord) | hunkøn | flertal (med artikel) | flertal (uden artikel) |
|---|---|---|---|---|---|
| Nominativ | der Deutsche | ein Deutscher | die/eine Deutsche | die Deutschen | Deutsche |
| Akkusativ | den Deutschen | einen Deutschen | die/eine Deutsche | die Deutschen | Deutsche |
| Dativ | dem Deutschen | einem Deutschen | der/einer Deutschen | den Deutschen | Deutschen |
| Genitiv | des Deutschen | eines Deutschen | der/einer Deutschen | der Deutschen | Deutscher |
| Signalord | nominativ / akkusativ | dativ |
|---|---|---|
| das | das Neue, das Beste | mit dem Neuen |
| alles | alles Gute, alles Wichtige | nach allem Guten |
| etwas, nichts | etwas Neues, nichts Gutes | mit etwas Neuem |
| viel, wenig | viel Interessantes, wenig Schönes | mit wenig Neuem |
Typiske fejl
- ❌ Das lesen macht mir Spaß. → ✅ Das Lesen macht mir Spaß. — efter en artikel er infinitiven et substantiv med stort bogstav; uden signal et verbum (Ich lese gern).
- ❌ Er ist ein Deutsche. → ✅ Er ist ein Deutscher. — adjektivendelsen bevares, og efter ein kræver hankøn i nominativ -er.
- ❌ Ich habe etwas neues gehört. → ✅ Ich habe etwas Neues gehört. — efter etwas, nichts, viel, wenig: stort bogstav og stærk endelse -es.
- ❌ Alles Gutes zum Geburtstag! → ✅ Alles Gute zum Geburtstag! — efter alles er endelsen svag -e, ikke -es som efter etwas.
- ❌ Die Verletzte wurden ins Krankenhaus gebracht. → ✅ Die Verletzten wurden ins Krankenhaus gebracht. — i flertal efter et der-ord er endelsen -en; die Verletzte er én såret kvinde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skrives et verbum med stort på tysk?
Så snart der står et substantivsignal foran det: en artikel, en præposition (som regel med artiklen), en possessivartikel eller et attributivt adjektiv. Ich lese gern – men Das Lesen macht Spaß, beim Lesen, sein lautes Lachen. En infinitiv der bruges som subjekt, skrives også med stort: Rauchen verboten.
Hvilket køn har et substantiv dannet af et verbum?
Infinitiven som substantiv er altid intetkøn og har som regel intet flertal (das Lesen). Stamme + -ung er hunkøn med flertal -en (die Erklärung), den rene stamme for det meste hankøn (der Besuch), stamme + -e og stamme + -t hunkøn (die Frage, die Fahrt), og -er betegner den der handler (der Fahrer, die Fahrerin). -ung-reglen gælder kun når ordet virkelig er dannet af en verbumsstamme – der Sprung er det ikke.
Hvorfor hedder det «der Deutsche», men «ein Deutscher»?
Fordi ordet stadig har adjektivets form. Det får svage endelser efter der-ord (der Deutsche), blandede efter ein-ord (ein Deutscher), -en i flertal efter en artikel (die Deutschen) og stærke endelser uden artikel (Deutsche).
etwas Neues eller etwas neues – alles Gute eller alles Gutes?
Efter etwas, nichts, viel og wenig skriver du stort og bruger den stærke endelse -es: etwas Neues, nichts Gutes. Efter alles er endelsen den svage -e: alles Gute. Det eneste ord der bliver med lille her, er ander-: etwas anderes.
Hvornår bruger tyskerne nominalstil?
I formelt skriftsprog – love, breve fra myndigheder, faglige tekster, vejledninger, skilte og overskrifter – fordi substantivforbindelser pakker information tæt og lader skribenten udelade den handlende. I tale er verbalstilen lettere at følge; at omskrive hele sætninger til substantiver er et særskilt emne på et højere niveau.