Participialattributter på tysk: Partizip I, Partizip II og zu + Partizip I foran substantivet
Partizip I: aktiv, samtidig (das lachende Kind); Partizip II: afsluttet, passiv ved transitive verber (das reparierte Auto); zu + Partizip I: skal/kan gøres.
Regel
En participialattribut er et participium der bruges som adjektiv foran et substantiv, mellem artikelordet og substantivet, med en almindelig adjektivendelse. Det trækker en relativsætning sammen til ét ord: das lachende Kind = das Kind, das lacht. Dansk kender den korte form («den sovende hund»).
Tre former, fire betydninger:
- Partizip I (præsens participium: infinitiv + -d): aktivt og samtidigt med hovedsætningens verbum – das lachende Kind.
- Partizip II (perfektum participium) af et transitivt verbum: passivt og afsluttet – das reparierte Auto.
- Partizip II af et intransitivt verbum der danner Perfekt med sein (ankomst, tilstandsskifte: ankommen, einschlafen, eintreffen, vergehen, wachsen): aktivt og afsluttet – der angekommene Zug. Intransitive verber med haben – schlafen, arbeiten, lachen, warten – har ingen Partizip II-attribut: das schlafende Kind, ikke das geschlafene Kind.
- zu + Partizip I (Gerundivum): passiv plus nødvendighed eller mulighed – die zu erledigenden Aufgaben = die Aufgaben, die erledigt werden müssen (eller können). Kun transitive verber; ved et verbum med adskilleligt præfiks (trennbares Verb) rykker zu ind i ordet (die abzugebenden Formulare), og en nægtelse står foran (die nicht zu lösenden Probleme).
Endelsen: participiet bøjes præcis som et adjektiv – svagt efter der/die/das, blandet efter ein-ord, stærkt uden artikelord (frisch gestrichene Wände). Foran et substantiv har det altid en endelse; uden endelse er det ikke en attribut, men et frit participium (Laut lachend kam er herein).
Den udvidede participialattribut (erweitertes Partizipialattribut): participiet beholder sine egne led, og de står alle mellem artikelordet og participiet: artikelord → led og adverbialer → participium + endelse → substantiv. Det er nyt: dansk sætter det samme materiale efter substantivet i en relativsætning («bøgerne som min far købte for to år siden»); «den af ministeren fremlagte plan» hører til kancellisproget.
Fra attribut til relativsætning: tag artikelordet og substantivet efter participiet, tilføj et relativt pronomen og vælg verbalformen efter participiets type: Partizip I → aktiv, samtidig; Partizip II (transitivt) → passiv (wurde / ist … worden); Partizip II (sein-verbum) → aktiv Perfekt; zu + Partizip I → werden müssen / können. die von meinem Vater vor zwei Jahren gekauften Bücher → die Bücher, die mein Vater vor zwei Jahren gekauft hat.
Stil: en attribut på ét ord er hverdagstysk. Den udvidede attribut er tættere og hører til skriftligt, formelt sprog (fagtekster, jura, journalistik); i tale, eller når det vokser ud over få ord, bruger man en relativsætning.
Eksempler
- Das lachende Kind rannte über den Hof. — Det leende barn løb over gården.
- Das reparierte Auto steht wieder vor der Tür. — Den reparerede bil holder uden for døren igen.
- Der gerade angekommene Zug ist aus Wien. — Det netop ankomne tog er fra Wien.
- Die zu erledigenden Aufgaben stehen auf der Liste. — De opgaver der skal klares, står på listen.
- Die bis Freitag abzugebenden Formulare liegen im Sekretariat. — De skemaer der skal afleveres senest fredag, ligger i sekretariatet.
- Die von meinem Vater vor zwei Jahren gekauften Bücher stehen noch im Regal. — Bøgerne som min far købte for to år siden, står stadig på hylden.
- Die im Labor arbeitenden Studentinnen tragen Schutzbrillen. — De studerende (kvinder) der arbejder i laboratoriet, bærer beskyttelsesbriller.
- Ein von allen Teilnehmern unterschriebenes Protokoll geht an die Behörde. — Et referat underskrevet af alle deltagerne går til myndigheden.
Tabel
| Form | Dannelse | Betydning | Relativsætning |
|---|---|---|---|
| Partizip I | infinitiv + -d + endelse | aktiv, samtidig | das lachende Kind → das Kind, das lacht |
| Partizip II (transitivt verbum) | Partizip II + endelse | passiv, afsluttet | das reparierte Auto → das Auto, das repariert wurde |
| Partizip II (sein-verbum) | Partizip II + endelse | aktiv, afsluttet | der angekommene Zug → der Zug, der angekommen ist |
| zu + Partizip I | zu + infinitiv + -d + endelse | passiv + skal / kan | die zu erledigenden Aufgaben → die Aufgaben, die erledigt werden müssen |
| Artikelord | Led og adverbialer | Participium + endelse | Substantiv |
|---|---|---|---|
| die | von meinem Vater vor zwei Jahren | gekauften | Bücher |
| die | bis Freitag | abzugebenden | Formulare |
| die | im Labor | arbeitenden | Studentinnen |
Typiske fejl
- ❌ das lachend Kind → ✅ das lachende Kind — foran et substantiv er participiet et adjektiv og skal have en endelse.
- ❌ das reparierende Auto → ✅ das reparierte Auto — Partizip I er aktivt og ville betyde en bil der reparerer noget; bilen bliver repareret, altså Partizip II.
- ❌ das geschlafene Kind → ✅ das schlafende Kind — schlafen er intransitivt og danner Perfekt med haben, så det har ingen Partizip II-attribut.
- ❌ die erledigenden Aufgaben → ✅ die zu erledigenden Aufgaben — kun zu + Partizip I giver passivbetydningen «skal klares»; uden zu ville opgaverne selv udføre arbejdet.
- ❌ die gekauften von meinem Vater Bücher → ✅ die von meinem Vater gekauften Bücher — alt hvad der hører til participiet, står mellem artikelordet og participiet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på Partizip I og Partizip II foran et substantiv?
Partizip I (infinitiv + -d) er aktivt og samtidigt: das lachende Kind = das Kind, das lacht. Partizip II af et transitivt verbum er passivt og afsluttet: das reparierte Auto = das Auto, das repariert wurde. Ved intransitive verber med sein (ankommen, einschlafen) forbliver Partizip II aktivt: der angekommene Zug = der Zug, der angekommen ist.
Hvad betyder zu + Partizip I, og hvor står zu ved et verbum med adskilleligt præfiks?
Det er Gerundivum: passiv plus nødvendighed eller mulighed – die zu erledigenden Aufgaben = die Aufgaben, die erledigt werden müssen. Det fungerer kun med transitive verber, og ved et verbum med adskilleligt præfiks står zu mellem præfiks og stamme: die abzugebenden Formulare. En nægtelse står foran: die nicht zu lösenden Probleme.
Hvordan pakker jeg en lang attribut som die von meinem Vater vor zwei Jahren gekauften Bücher ud?
Tag artikelordet og substantivet efter participiet (die Bücher), tilføj et relativt pronomen, flyt alt indholdet mellem dem ind i ledsætningen, og vælg verbalformen efter participiets type: die Bücher, die mein Vater vor zwei Jahren gekauft hat – eller passivt: die vor zwei Jahren gekauft wurden.
Hvilken endelse får participiet?
De almindelige adjektivendelser: svag efter der/die/das (das reparierte Auto, die reparierten Autos), blandet efter ein-ord (ein unterschriebenes Protokoll), stærk uden artikelord (frisch gestrichene Wände). Foran et substantiv har en participialattribut altid en endelse.
Bruges participialattributter kun på skrift?
En attribut på ét ord som das lachende Kind eller die gekauften Bücher er normalt i alle stilarter. Den udvidede attribut hører til skriftlige, formelle tekster – fagprosa, jura og journalistik; i tale er en relativsætning det naturlige valg, og en meget lang attribut er værd at pakke ud også på skrift.