Nominativ på tysk: subjektet, dets artikler og wer/was

Regel

Nominativ er subjektets kasus – den person eller ting der handler eller bliver beskrevet. Kontrolspørgsmålet er Wer? («hvem?») for personer og Was? («hvad?») for ting, og du stiller det foran det finitte verbum: Wer wartet draußen? → ein Kollege.

Dansk har ingen kasus på substantiver og artikler – kun pronominerne skifter («jeg – mig», «han – ham»). På tysk er det i høj grad artiklen der viser hvem der gør hvad, og nominativ er udgangspunktet.

Tre ting følger af det:

• Det er grundformen. Ordbøger, glosesedler og den artikel du lærer udenad (der Tisch, das Buch, die Lampe), står alle i nominativ. Alle andre kasus er en ændring af denne form.
• Subjektet styrer verbet. Subjekt i ental, endelse i ental; subjekt i flertal, endelse i flertal: Das Kind spielt / Die Kinder spielen. Dansk «barnet leger / børnene leger» har samme verbalform – på tysk skal du se på subjektet.
• Pladsen afgør ikke kasus. Tysk sætter det finitte verbum på plads 2, så subjektet står tit efter det: Heute kocht mein Vater. Det kender du fra dansk «i dag laver min far mad» – og subjektet står stadig i nominativ.

En anden nominativ optræder efter fire forbindende verber: sein, werden, bleiben, heißen. De tager ikke et objekt, men sætter lighedstegn mellem to led, så begge sider står i nominativ: Er ist ein guter Lehrer, Sie wird Ärztin, Anna bleibt meine beste Freundin. Endelsen i guter hører til adjektivbøjningen, som har sit eget kapitel.

Sammenligningen med akkusativ er enkel, for blandt artiklerne skifter kun hankøn: der → den, ein → einen, kein → keinen, mein → meinen. Intetkøn, hunkøn og flertal er ens i begge kasus, så det er et hankønsord – eller spørgsmålet wer?/wen? – der viser hvilken kasus et led står i. Personlige pronominer er anderledes: de har egne objektformer i næsten alle personer (ich → mich, er → ihn, wir → uns), ligesom dansk «jeg – mig», «vi – os». Dem gennemgår kapitlet om akkusativ, og dativ og genitiv har også hver deres kapitel.

Eksempler

• Der Zug fährt um acht Uhr ab. — Toget afgår klokken otte.
• Meine Schwester wohnt in Berlin. — Min søster bor i Berlin.
• Heute kocht mein Vater. — I dag laver min far mad.
• Wer wartet draußen? — Ein Kollege von mir. — Hvem venter udenfor? – En af mine kolleger.
• Das Kind und die Eltern kommen später. — Barnet og forældrene kommer senere.
• Er ist mein bester Freund. — Han er min bedste ven.
• Sie wird Ärztin. — Hun bliver læge (kvinde).
• Anna bleibt meine beste Freundin. — Anna er og bliver min bedste veninde.
• Die Kinder spielen im Garten, ein Hund schläft auf der Terrasse. — Børnene leger i haven, en hund sover på terrassen.
• Meine Lehrerin heißt Frau Weber. — Min lærer (kvinde) hedder fru Weber.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Den Zug fährt um acht Uhr ab. → ✅ Der Zug fährt um acht Uhr ab. — toget er det der handler, altså subjektet, og står i nominativ; den er hankøn akkusativ.
• ❌ Er ist einen guten Lehrer. → ✅ Er ist ein guter Lehrer. — efter sein er det andet substantiv en nominativ, ikke et objekt.
• ❌ Wen hat angerufen? → ✅ Wer hat angerufen? — wer spørger efter subjektet, wen efter det direkte objekt (Akkusativ).
• ❌ Die Kinder spielt im Garten. → ✅ Die Kinder spielen im Garten. — verbets endelse følger subjektet: flertal i subjektet, flertal i verbet.
• ❌ Heute mein Vater kocht. → ✅ Heute kocht mein Vater. — det finitte verbum bliver på plads 2, præcis som på dansk; subjektet rykker om bag det og står stadig i nominativ.

Relaterede emner

Lær nominativ sammen med akkusativ – de to dækker næsten alle sætninger på A1 – og kig i kapitlerne om artikler hvis der, das og die stadig virker tilfældige.