Personlige pronominer på tysk (Personalpronomen): ich, mich, mir og alle formerne

Regel

Et personligt pronomen erstatter et substantiv der allerede er nævnt – men på tysk skifter det form efter kasus. Dansk har to former («jeg – mig», «han – ham»); tysk har tre: en subjektsform, en objektsform og en modtagerform.

Subjektsformerne (Nominativ) er ich, du, er, sie, es, wir, ihr, sie, Sie. De svarer på Wer? og bestemmer verbets endelse.

Objektsformerne (Akkusativ, direkte objekt / genstandsled) svarer på Wen? eller Was? og står efter de fleste verber – sehen, fragen, besuchen, brauchen, anrufen – og efter præpositionerne für, ohne, gegen, um, durch. Kun fem former ændrer sig: ich → mich, du → dich, er → ihn, wir → uns, ihr → euch; sie, es og Sie forbliver uændrede.

Modtagerformerne (Dativ, indirekte objekt / hensynsled) svarer på Wem?. Du skal bruge dem med helfen, danken, gehören, gefallen og efter dativpræpositionerne mit, bei, zu, von, nach, aus, seit: mir, dir, ihm, ihr, ihm, uns, euch, ihnen, Ihnen. Her hjælper dansk ikke: «mig» dækker både mich og mir.

Tre ting skaber de fleste begynderfejl:

• Tre ord for «du». du = én person du er dus med, ihr = flere personer du er dus med (dansk «I»), Sie = høfligt, til én person eller en hel gruppe. Sie beholder altid sit store S og har samme verbalform som sie (de): Sie kommen, Sie sind. Dansk «De» er sjældent i dag, men tysk Sie er normen over for fremmede voksne.
• Ting har køn. Pronomenet følger substantivets køn: der Tisch → er, die Lampe → sie, das Buch → es, og alt i flertal → sie. Dansk «den/det» hjælper ikke direkte – om «bordet» siger dansk «det», men der Tisch er er, og das Mädchen er es.
• sie er tre ord på én gang. sie ist = hun er, sie sind = de er, Sie sind = De er (høfligt).

Ordstilling med to pronominer: akkusativ kommer først – Ich gebe es dir, hvor dansk siger «jeg giver dig det». Et pronomen står normalt også foran et substantivisk objekt: Ich gebe ihm das Buch. Om en ting efter en præposition bruger tysk helst et da-ord (damit, dafür); de refleksive former som sich har deres eget kapitel, og genitivpronominerne (meiner, deiner) er sjældne og litterære – dem behøver du ikke på A1.

Eksempler

• Ich komme aus Polen. Und du? — Jeg kommer fra Polen. Og du?
• Kannst du mich morgen anrufen? — Kan du ringe til mig i morgen?
• Der Kaffee ist kalt. Er schmeckt mir nicht. — Kaffen er kold. Den smager ikke godt (ordret: den smager mig ikke).
• Wir besuchen sie am Wochenende. — Vi besøger hende / dem i weekenden.
• Ich schenke ihm eine Uhr zum Geburtstag. — Jeg giver ham et ur i fødselsdagsgave.
• Wo seid ihr? Ich sehe euch nicht. — Hvor er I? Jeg kan ikke se jer.
• Können Sie mir bitte helfen? — Kan De (høfligt) hjælpe mig?
• Das Fahrrad gehört ihr, nicht ihm. — Cyklen tilhører hende, ikke ham.
• Ich gebe es dir morgen zurück. — Jeg giver dig det tilbage i morgen.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Ich sehe er. → ✅ Ich sehe ihn. — sehen tager et objekt i akkusativ; er kan kun være subjekt.
• ❌ Kannst du mich helfen? → ✅ Kannst du mir helfen? — helfen styrer dativ, så mich bliver til mir.
• ❌ Der Zug ist weg. Es ist pünktlich abgefahren. → ✅ Der Zug ist weg. Er ist pünktlich abgefahren. — der Zug er hankøn, så pronomenet er er.
• ❌ Herr Meier, kannst du mir helfen? → ✅ Herr Meier, können Sie mir helfen? — Herr/Frau + efternavn betyder høfligt Sie med samme verbalform som sie (de), også hvor man på dansk ville sige «du».
• ❌ Ich gebe dir es. → ✅ Ich gebe es dir. — når begge objekter er pronominer, kommer akkusativ før dativ – omvendt af dansk «dig det».

Relaterede emner

Øv pronominerne sammen med deres kasus: subjektsformerne med nominativ, mich/dich/ihn med akkusativ, mir/dir/ihm med dativ. Possessivartiklerne (mein, dein, sein) bygger på præcis de samme personer.