Akkusativ på tysk: hvornår du bruger den og hvordan artiklerne skifter

Regel

Akkusativ er det direkte objekts kasus (genstandsleddet) – den person eller ting som handlingen rammer. Du finder det ved at spørge Wen? («hvem?») eller Was? («hvad?») efter verbet: Ich kaufe den Tisch → Was kaufe ich? den Tisch.

Den gode nyhed på A1: kun hankønsformerne skifter. der → den, ein → einen, kein → keinen, mein/dein/sein → meinen/deinen/seinen. Intetkøn, hunkøn og flertal er identiske med nominativ, og selve substantivet ændrer sig ikke – kun de svage substantiver nedenfor får -(e)n, mens dativ flertal sætter -n på substantivet (undtagen når flertal allerede ender på -n eller -s). Dansk kender forskellen kun fra pronominerne («han – ham»); på tysk bærer artiklen den.

Fire ting sætter et led i akkusativ:

• Verber med direkte objekt: haben, brauchen, sehen, kaufen, essen, trinken, lesen, suchen, nehmen, besuchen, fragen, möchten.
• Akkusativpræpositionerne durch, für, gegen, ohne, um – altid og uden undtagelse; bis hører også hertil. entlang tager kun akkusativ som efterstillet præposition: die Straße entlang. Retning efter in, an, auf og de andre skiftepræpositioner (Wechselpräpositionen) er også akkusativ; det har sit eget kapitel.
• es gibt: Es gibt einen Supermarkt in der Nähe. På dansk er det der findes, et (egentligt) subjekt («der er en …»), men efter es gibt er det et direkte objekt.
• Tidsudtryk uden præposition: jeden Tag, nächste Woche, letzten Monat.

En lille gruppe hankønsord får -(e)n i akkusativ: der Student → den Studenten, der Nachbar → den Nachbarn, der Herr → den Herrn. Disse svage substantiver (n-Deklination) har deres eget kapitel.

Fordi tysk markerer objektet med artiklen og ikke med ordstillingen, kan objektet rykke frem for at blive fremhævet uden at betydningen ændrer sig: Den Film sehe ich morgen – det er stadig mig der ser filmen. Dansk kan også sætte objektet først («filmen ser jeg i morgen»), men på tysk er det artiklen den der afslører objektet, også når sætningen ellers kunne læses begge veje.

Eksempler

• Ich habe einen Bruder und eine Schwester. — Jeg har en bror og en søster.
• Wir kaufen den Tisch und die Lampe. — Vi køber bordet og lampen.
• Siehst du den Mann dort? — Kan du se manden derovre?
• Ohne meinen Ausweis darf ich nicht fliegen. — Uden min legitimation må jeg ikke flyve.
• Der Kaffee ist für dich. — Kaffen er til dig.
• Ich frage den Studenten nach dem Weg. — Jeg spørger den studerende om vej.
• Es gibt keinen Bahnhof in diesem Dorf. — Der er ingen station i denne landsby.
• Jeden Tag lese ich eine Zeitung. — Hver dag læser jeg en avis.
• Wir gehen durch den Park und um den See. — Vi går gennem parken og rundt om søen.
• Ich rufe ihn heute Abend an. — Jeg ringer til ham i aften.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Ich habe ein Hund. → ✅ Ich habe einen Hund. — hankøn er det eneste køn der skifter: ein → einen.
• ❌ Ich sehe der Mann. → ✅ Ich sehe den Mann. — sehen tager et direkte objekt, så der bliver til den.
• ❌ Das Geschenk ist für er. → ✅ Das Geschenk ist für ihn. — für styrer altid akkusativ, og pronomenformen er ihn (dansk «til ham», ikke «til han»).
• ❌ Ich frage den Student. → ✅ Ich frage den Studenten. — svage substantiver (n-Deklination) får -(e)n i alle kasus undtagen nominativ.
• ❌ Ich helfe meinen Bruder. → ✅ Ich helfe meinem Bruder. — helfen styrer dativ; ikke alle objekter står i akkusativ, selvom dansk «jeg hjælper min bror» ligner et direkte objekt.

Relaterede emner

Sammenlign formerne med subjektets kasus, hvor hankønsartiklen forbliver der, og med dativ som markerer modtageren. Er du i tvivl om det hedder in den Park eller in dem Park, giver kapitlet om skiftepræpositioner svaret.