Hv-spørgsmål på tysk (W-Fragen): wer, was, wo, wann, wie, warum og ordstillingen

Regel

Et hv-spørgsmål (W-Frage) er et åbent spørgsmål: det begynder med et spørgeord – næsten alle starter med w – og kan ikke besvares med ja eller nein. Ordstillingen ligger fast: spørgeord (plads 1) – det finitte verbum (plads 2) – subjekt – resten.

Dansk har også verbet på plads 2: «Hvornår kommer du?» = Wann kommst du? I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum selv først (Kommst du morgen? – «kommer du i morgen?»); sætter du et spørgeord foran, rykker verbet til plads 2.

Én undtagelse fra «subjektet på tredjepladsen»: når spørgeordet selv er subjektet (wer, was), følger der intet andet subjekt, og verbet står i 3. person ental – Wer kommt heute? Was passiert hier?

Tre grupper dækker næsten alt på A1:

• Personer og ting: wer (subjekt), wen (direkte objekt, Akkusativ), wem (indirekte objekt, Dativ), was. Dansk har kun «hvem» (og «hvis») – tysk viser kasus i spørgeordet.
• Sted og tid: wo (position), wohin (retning), woher (oprindelse), wann.
• Måde og årsag: wie, warum. wieso og weshalb betyder det samme som warum og har samme ordstilling.

wie danner tit faste par: wie alt, wie lange, wie oft, wie weit, wie spät, wie viel, wie viele. Brug wie viel ved utællelige ord i ental (wie viel Zeit – «hvor meget») og wie viele ved tælleligt flertal (wie viele Kinder – «hvor mange»).

Med to verbaldele dannes sætningsrammen (Verbklammer) af det finitte verbum på plads 2 og den anden verbaldel til sidst; spørgeordet hører ikke med til rammen: Was möchtest du trinken? Wann fängt der Kurs an? Wen hast du getroffen?

Om en person efter en præposition står præpositionen foran wen eller wem og bestemmer kasus: mit, zu, von, bei, nach, aus + wem; für, ohne, gegen, um + wen – Mit wem fährst du? Für wen ist das? Om en ting smelter præpositionen i stedet sammen med wo(r)-: Womit? Wofür? Worauf? auf was er kun talesprog.

welcher / welche / welches vælger én ud af en kendt gruppe og får samme endelser som der (Welcher Zug? Welchen Zug nimmst du?). was für ein spørger om slags eller egenskab («hvad for en slags …?») og får endelserne fra ein i ental; i flertal og ved utællelige ord falder ein bort: Was für Bücher liest du? Was für Musik hörst du? für er her ikke en præposition og styrer ikke akkusativ – kasus kommer fra leddets rolle i sætningen: Was für ein Mann ist das? (nominativ), Was für einen Wagen fährst du? (akkusativ).

I et indirekte spørgsmål (Ich weiß nicht, wann er kommt) står verbet derimod til sidst – det hører til ledsætningerne.

Eksempler

• Wie heißt du? — Hvad hedder du?
• Woher kommst du? — Hvor kommer du fra?
• Wo wohnt deine Familie? — Hvor bor din familie?
• Wann fängt der Kurs an? — Hvornår begynder kurset?
• Warum lernst du Deutsch? — Hvorfor lærer du tysk?
• Wen hast du gestern getroffen? — Hvem mødte du i går?
• Wem gehört diese Jacke? — Hvem tilhører denne jakke?
• Wie lange wartest du schon? — Hvor længe har du ventet?
• Welchen Zug nimmst du? — Hvilket tog tager du?
• Mit wem fährst du nach Berlin? — Hvem tager du til Berlin med?

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Wann du kommst? → ✅ Wann kommst du? — det finitte verbum står på plads 2, lige efter spørgeordet, og subjektet følger efter.
• ❌ Wer hast du eingeladen? → ✅ Wen hast du eingeladen? — wer spørger efter subjektet, wen efter det direkte objekt (Akkusativ).
• ❌ Wo fährst du am Wochenende? → ✅ Wohin fährst du am Wochenende? — wo spørger om en position; en retning kræver wohin (dansk «hvorhen»).
• ❌ Auf was wartest du? → ✅ Worauf wartest du? — om ting smelter præpositionen sammen med wo(r)-; auf was er kun talesprog. Om personer forbliver den adskilt og bestemmer kasus: Auf wen wartest du?
• ❌ Wie viele Zeit hast du? → ✅ Wie viel Zeit hast du? — wie viel står ved utællelige ord i ental, wie viele ved tælleligt flertal.