Dativ på tysk: artikler, pronominer og hvornår du bruger den
Dativ markerer modtageren: der → dem, die → der, das → dem, flertal → den + -n (ikke efter -n/-s). Spørg Wem? for at finde den.
Regel
Dativ er modtagerens kasus. Den markerer den person (eller ting) som noget bliver givet til, sagt til eller gjort for. Kontrolspørgsmålet er Wem? («hvem … til/for?»), mens akkusativ svarer på Wen?/Was?
Dansk har ingen dativ. «Jeg giver barnet bogen» viser kun ved ordstillingen hvem der er modtageren, og ellers bruger dansk en præposition: «bogen til barnet». Tysk markerer modtageren på artiklen – dem Kind. Tænk derfor på dativ som det indirekte objekt (hensynsleddet) eller som det der på dansk tit står efter «til» eller «for».
Fire situationer udløser dativ:
- Indirekte objekt / modtager ved verber som geben, schenken, zeigen, erklären: Ich schicke meinem Chef eine E-Mail.
- Dativverber: helfen, danken, gefallen, gehören, folgen, antworten, gratulieren, passen, schmecken, glauben, begegnen, zuhören. Her står personobjektet i dativ, selv om dansk har et helt almindeligt objekt («hjælpe ham», «takke hende»). glauben kan desuden tage en ting i akkusativ: Ich glaube dir das nicht. Pas på gefallen: Der Film gefällt mir betyder «jeg kan lide filmen», men ordret «filmen behager mig» – tingen er subjekt, personen dativ.
- Dativpræpositioner: aus, außer, bei, mit, nach, seit, von, zu, gegenüber.
- Skiftepræpositioner (Wechselpräpositionen: in, an, auf, unter, über …) når de svarer på Wo?: Das Buch liegt auf dem Tisch.
To mekaniske punkter. Artikler og possessivartikler skifter endelse (se tabellen), og substantiver i flertal får -n i dativ, medmindre flertalsformen allerede ender på -n eller -s: die Kinder → mit den Kindern, men die Autos → mit den Autos. Svage substantiver (n-Deklination) som der Nachbar, der Student, der Kollege får -(e)n i alle kasus undtagen nominativ: dem Nachbarn, dem Studenten.
Ordstilling: med to substantiviske objekter kommer dativ først (Ich gebe dem Kind den Ball), ligesom dansk «jeg giver barnet bolden». Et pronomen rykker normalt frem foran et substantiv (Ich gebe ihm den Ball), og er begge objekter pronominer, kommer akkusativ først (Ich gebe es ihm) – omvendt af dansk «jeg giver ham det».
Eksempler
- Ich schenke meiner Schwester ein Buch. — Jeg giver min søster en bog.
- Der Film gefällt den Kindern. — Børnene kan godt lide filmen.
- Kannst du mir bitte helfen? — Kan du lige hjælpe mig?
- Das Auto gehört meinem Onkel. — Bilen tilhører min onkel.
- Ich habe dem Nachbarn die Post gebracht. — Jeg tog posten med over til naboen.
- Wir fahren mit dem Bus zum Bahnhof. — Vi kører med bussen til stationen.
- Nach dem Kurs gehe ich zu einem Freund. — Efter kurset går jeg hen til en ven.
- Sie wohnt seit einem Jahr bei ihren Eltern. — Hun har boet hos sine forældre i et år.
- Ich habe es ihm schon gegeben. — Jeg har allerede givet ham det.
Tabel
| Dativ | hankøn | intetkøn | hunkøn | flertal |
|---|---|---|---|---|
| bestemt artikel | dem Mann | dem Kind | der Frau | den Kindern |
| ubestemt artikel | einem Mann | einem Kind | einer Frau | — |
| nægtende artikel | keinem Mann | keinem Kind | keiner Frau | keinen Kindern |
| possessivartikel | meinem Mann | meinem Kind | meiner Frau | meinen Kindern |
| Nominativ | ich | du | er | es | sie | wir | ihr | sie / Sie |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Dativ | mir | dir | ihm | ihm | ihr | uns | euch | ihnen / Ihnen |
Typiske fejl
- ❌ Das Buch gehört meinen Bruder. → ✅ Das Buch gehört meinem Bruder. — gehören styrer dativ; meinen Bruder er akkusativ.
- ❌ Ich spiele mit den Kinder. → ✅ Ich spiele mit den Kindern. — substantiver i dativ flertal får -n (undtagen når flertal allerede ender på -n eller -s).
- ❌ Ich fahre mit meine Freundin. → ✅ Ich fahre mit meiner Freundin. — mit er en dativpræposition, så meine bliver til meiner.
- ❌ Ich gebe meiner Mutter es. → ✅ Ich gebe es meiner Mutter. — et pronomen som objekt står normalt foran et substantivisk objekt.
- ❌ Ich bin in die Küche. → ✅ Ich bin in der Küche. — position (wo?) tager dativ; kun retning (wohin?) tager akkusativ.
Relaterede emner
Sammenlign endelserne med akkusativ, og slå op under skiftepræpositionerne hvis du er i tvivl om det hedder in dem Kino eller in das Kino.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan genkender jeg dativ i en tysk sætning?
Spørg Wem? («hvem … til/for?»). Svaret er dativ – som regel den person der får noget eller har gavn af det: Ich gebe dem Kind ein Buch → Wem? dem Kind. Dansk kan sige det samme med «til»: «en bog til barnet».
Hvilke verber styrer altid dativ?
helfen, danken, gefallen, gehören, folgen, antworten, gratulieren, passen, schmecken, glauben, begegnen, zuhören. Ved dem står personobjektet i dativ, aldrig i akkusativ – også selv om dansk har et almindeligt objekt: «hjælpe ham» = ihm helfen.
Hvilke præpositioner styrer altid dativ?
aus, außer, bei, mit, nach, seit, von, zu og gegenüber. Skiftepræpositionerne (in, an, auf …) tager kun dativ når de svarer på Wo?
Hvorfor får substantivet et ekstra -n i dativ flertal?
Substantiver i dativ flertal ender på -n, medmindre flertalsformen allerede ender på -n eller -s: die Kinder → mit den Kindern, men die Autos → mit den Autos.
Kommer dativ eller akkusativ først i sætningen?
Ved to substantiver kommer dativ først (Ich gebe dem Mann das Buch). Et pronomen står normalt foran et substantiv, og ved to pronominer kommer akkusativ først (Ich gebe es ihm) – omvendt af dansk «jeg giver ham det».

