Skiftepræpositioner på tysk (Wechselpräpositionen): akkusativ eller dativ?
an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen tager akkusativ ved retning (wohin?) og dativ ved position (wo?).
Regel
Ni tyske præpositioner kan tage to kasus: an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen. Præpositionen alene afgør aldrig kasus – det gør situationen.
- wohin? («hvorhen?») – noget flytter til et nyt sted → akkusativ: Ich hänge das Bild an die Wand.
- wo? («hvor?») – sætningen siger kun hvor noget er → dativ: Das Bild hängt an der Wand.
Dansk har tilsvarende præpositioner, men de styrer ingen kasus: det hedder «på væggen» hvad enten billedet hænger der eller bliver hængt op. Selve forskellen kender du dog: dansk skelner mellem «inde – ind», «ude – ud» og «hjemme – hjem». På tysk sidder forskellen i artiklen, så wo/wohin-testen er nøglen.
Bevægelse inden for ét sted er stadig en position: Wir laufen im Park («vi løber rundt i parken», wo?) over for Wir laufen in den Park («vi løber ind i parken», wohin?).
Formerne er de kendte: akkusativ den / das / die / die, dativ dem / dem / der / den; i dativ flertal får substantivet -n: zwischen den Häusern.
Verbalpar. Til mange handlinger har tysk et par: et handlingsverbum med objekt (akkusativ) og et positionsverbum uden objekt (dativ) – stellen/stehen, legen/liegen, setzen/sitzen og hängen to gange (regelmæssigt hängte med objekt, uregelmæssigt hing uden). Parrene kender du fra dansk «stille – stå», «lægge – ligge», «sætte – sidde», og det verbum du vælger, afgør som regel kasus. stecken kan bruges begge veje.
Sammentrækninger. Med das er den korte form almindeligt skriftsprog: ans, aufs, hinters, ins, übers, unters, vors. Med dem er kun et fast sæt standard (am, beim, im, vom, zum), så blandt skiftepræpositionerne kun am (an dem) og im (in dem); aufm, hinterm, überm, unterm, vorm er talesprog. neben og zwischen trækkes aldrig sammen.
Ikke-stedlig brug. Handler forbindelsen ikke om sted, ligger kasus fast, og wo/wohin-testen hjælper ikke: am Montag («på mandag») og am Abend («om aftenen») – an + dativ ved dage og dele af dagen; im Sommer («om sommeren») og in einer Woche («om en uge») – in + dativ ved måneder, årstider og perioder; vor drei Jahren («for tre år siden») med vor + dativ; og über den Film sprechen («tale om filmen») – über + akkusativ i betydningen «om».
Eksempler
- Das Bild hängt an der Wand. — Billedet hænger på væggen.
- Ich hänge das Bild an die Wand. — Jeg hænger billedet op på væggen.
- Der Schlüssel liegt auf dem Tisch. — Nøglen ligger på bordet.
- Leg den Schlüssel bitte auf den Tisch. — Læg lige nøglen på bordet.
- Die Kinder spielen im Garten. — Børnene leger i haven.
- Die Kinder laufen in den Garten. — Børnene løber ud i haven.
- Der Hund schläft unter dem Sofa. — Hunden sover under sofaen.
- Der Ball rollt unter das Sofa. — Bolden ruller ind under sofaen.
- Wir warten vor dem Kino. — Vi venter foran biografen.
- Setz dich bitte neben mich! — Sæt dig lige ved siden af mig!
- Am Freitag fahren wir ans Meer. — På fredag tager vi ud til havet.
- Wir haben lange über den Film gesprochen. — Vi talte længe om filmen.
Tabel
| Præposition | Betydning | wo? + dativ | wohin? + akkusativ |
|---|---|---|---|
| an | ved, på (lodret flade, kant) | an der Wand | an die Wand |
| auf | på (vandret flade) | auf dem Tisch | auf den Tisch |
| hinter | bag, bagved | hinter dem Haus | hinter das Haus |
| in | i, ind i | im (in dem) Garten | in den Garten |
| neben | ved siden af | neben dem Bett | neben das Bett |
| über | over | über dem Sofa (uden berøring) | über das Sofa |
| unter | under; også blandt (unter Freunden) | unter dem Stuhl | unter den Stuhl |
| vor | foran | vor der Tür | vor die Tür |
| zwischen | mellem (to eller flere) | zwischen den Häusern | zwischen die Häuser |
| Handling: wohin? + akkusativ | Position: wo? + dativ |
|---|---|
| stellen – stellte – gestellt (stille, sætte oprejst) | stehen – stand – gestanden |
| legen – legte – gelegt (lægge ned) | liegen – lag – gelegen |
| setzen – setzte – gesetzt (sich setzen) | sitzen – saß – gesessen |
| hängen – hängte – gehängt (regelmæssigt, med objekt) | hängen – hing – gehangen (uregelmæssigt, uden objekt) |
Typiske fejl
- ❌ Ich stelle die Vase auf dem Tisch. → ✅ Ich stelle die Vase auf den Tisch. — stellen flytter vasen til et nyt sted (wohin?), altså akkusativ; med dativ skulle sætningen have positionsverbet stehen.
- ❌ Das Buch liegt auf den Tisch. → ✅ Das Buch liegt auf dem Tisch. — liegen angiver en position (wo?), og en position står i dativ.
- ❌ Ich liege das Handy auf den Tisch. → ✅ Ich lege das Handy auf den Tisch. — positionsverbet liegen kan ikke tage et objekt; handlingsverbet er legen.
- ❌ Setz dich neben mir! → ✅ Setz dich neben mich! — sich setzen er en stedændring (wohin?), altså akkusativpronomenet.
- ❌ Wir sprechen über dem Film. → ✅ Wir sprechen über den Film. — i betydningen «om» ligger kasus fast: über tager her altid akkusativ.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår tager skiftepræpositionerne akkusativ, og hvornår dativ?
Akkusativ når forbindelsen svarer på wohin? – noget flytter til et nyt sted. Dativ når den svarer på wo? – sætningen siger kun hvor noget er. Bevægelse inden for ét sted er stadig wo?: Wir laufen im Park.
Hvilke tyske præpositioner er skiftepræpositioner?
De ni: an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen. De øvrige stedspræpositioner har som regel en fast kasus, fx aus, bei og zu med dativ eller durch og um med akkusativ; entlang skifter dog efter pladsen (den Fluss entlang, men entlang dem Fluss).
Hvad er forskellen på legen og liegen?
legen er handlingsverbet: det tager et objekt og akkusativ (Ich lege das Buch auf den Tisch). liegen angiver en position, tager intet objekt og går med dativ (Das Buch liegt auf dem Tisch). Samme deling gælder stellen/stehen, setzen/sitzen og hängen – og på dansk lægge/ligge, stille/stå, sætte/sidde.
Hvad står am, im, ans, ins og aufs for?
Præposition og artikel smeltet sammen til ét ord. Enhver sammentrækning med das er almindeligt skriftsprog: ans, aufs, hinters, ins, übers, unters, vors. Med dem er kun am (an dem) og im (in dem) standard her; aufm, hinterm, überm, unterm og vorm hører kun til talesproget.
Hvorfor hedder det über den Film med akkusativ når intet flytter sig?
Fordi ikke-stedlig brug har en fast kasus. über + akkusativ betyder «om», an + dativ giver dage (am Montag), in + dativ måneder, årstider og perioder (im Sommer), og vor + dativ betyder «for … siden» (vor drei Jahren).