Præpositioner på tysk efter kasus: akkusativ, dativ, skiftepræpositioner og genitiv

Regel

På tysk er det præpositionen der bestemmer kasus – ikke sætningens betydning. Lær derfor hver præposition sammen med den kasus den giver artiklen: für den Freund, men mit dem Freund.

Dansk hjælper ikke her: efter en dansk præposition ændrer kun pronomenet sig («med ham»), altid på samme måde. Tysk skelner mellem akkusativ, dativ og genitiv – og det ses på artiklen.

Der er fire grupper:

• Altid akkusativ: durch, für, gegen, ohne, um. Kun hankønsartiklen skifter synligt: der → den, ein → einen, mein → meinen. To ord skiller sig ud: entlang tager kun akkusativ efter substantivet (den Fluss entlang), foran det dativ eller genitiv (entlang dem Fluss, entlang des Flusses); bis står som regel foran en anden præposition, som så bestemmer kasus (bis zum Bahnhof; alene med akkusativ: bis nächsten Montag).
• Altid dativ: aus, außer, bei, mit, nach, seit, von, zu, gegenüber. Sted, tid eller måde – kasus forbliver dativ. gegenüber står efter et personligt pronomen (mir gegenüber); ved et substantiv går begge rækkefølger (gegenüber dem Bahnhof / dem Bahnhof gegenüber).
• Skiftepræpositioner (Wechselpräpositionen): an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen. De tager akkusativ ved retning (wohin? – in die Stadt) og dativ ved position (wo? – in der Stadt). Testen virker kun om sted: i tidsudtryk ligger kasus fast – am Montag, im Mai, in einer Woche, vor einem Jahr står alle i dativ.
• Genitiv: während, wegen, trotz, (an)statt, innerhalb, außerhalb – während des Kurses, trotz der Kälte. Efter wegen og trotz er dativ normal i tale og regional sprogbrug, men genitiv er skriftsprogets norm – undtagen hvor den ikke ville vise nogen endelse; så kræves dativ: wegen Geschäften.

Sammentrækninger. Præposition + das smelter sammen i almindeligt skriftsprog: ans, ins, aufs, durchs, fürs, ums, übers. Med dem er kun am, beim, im, vom og zum standard, med der kun zur (zu + der); aufm, hinterm, überm, unterm, vorm hører til talesproget. Den sammentrukne form er det neutrale valg (i faste udtryk det eneste: zum Beispiel, am besten); den adskilte bruges når artiklen har tryk eller en relativsætning følger (in dem Haus, in dem ich wohne).

Eksempler

• Wir gehen durch den Park. — Vi går gennem parken.
• Ich kaufe ein Geschenk für meine Schwester. — Jeg køber en gave til min søster.
• Ohne meinen Ausweis darf ich nicht ins Büro. — Uden min legitimation må jeg ikke komme ind på kontoret.
• Wir laufen den Fluss entlang. — Vi går langs floden.
• Sie fährt mit dem Fahrrad zur Arbeit. — Hun tager cyklen på arbejde.
• Seit einem Jahr wohne ich bei meinen Eltern. — Jeg har boet hos mine forældre i et år.
• Nach dem Essen gehen wir ins Kino. — Efter maden går vi i biografen. (wohin?)
• Das Bild hängt an der Wand. — Billedet hænger på væggen. (wo?)
• Häng das Bild bitte an die Wand. — Hæng lige billedet op på væggen. (wohin?)
• Trotz des Regens spielen die Kinder draußen. — Trods regnen leger børnene udenfor.
• Am Montag muss ich zum Arzt. — På mandag skal jeg til lægen.
• Der Bus fährt bis zum Hauptbahnhof. — Bussen kører helt til hovedbanegården.

Tabel

Typiske fejl

• ❌ Ich fahre mit meinen Schwester. → ✅ Ich fahre mit meiner Schwester. — mit er en fast dativpræposition; hunkøn dativ ender på -r.
• ❌ Das Geschenk ist für meinem Vater. → ✅ Das Geschenk ist für meinen Vater. — für styrer altid akkusativ, og hankøn akkusativ ender på -en.
• ❌ Ich wohne in die Stadt. → ✅ Ich wohne in der Stadt. — ved skiftepræpositioner giver position (wo?) dativ; kun retning (wohin?) giver akkusativ.
• ❌ Das Buch liegt aufm Tisch. → ✅ Das Buch liegt auf dem Tisch. — med dem er kun am, beim, im, vom og zum standard; aufm hører til talesproget.
• ⚠️ Wegen dem Wetter bleiben wir zu Hause. → ✅ Wegen des Wetters bleiben wir zu Hause. — ikke forkert i tale, men uformelt; skriftligt standardsprog bruger genitiv efter wegen.

Relaterede emner

Skiftepræpositionerne og stedspræpositionerne (til et land, en by eller en person) har hver deres kapitel.