Possessive pronominer på tysk (mein, dein, sein, ihr): former og endelser

Regel

Et possessivt pronomen fortæller hvem der ejer noget – mein Auto, deine Idee, ihr Hund. Tysk deler arbejdet i to: ejeren vælger stammen, det ejede substantiv vælger endelsen. Princippet kender du fra dansk «min bil – mit hus – mine bøger»; tysk bøjer bare også i kasus.

De ni stammer: ich → mein-, du → dein-, er → sein-, es → sein-, sie (hun) → ihr-, wir → unser-, ihr (I) → euer-, sie (de) → ihr-, Sie (høfligt) → Ihr-.

Når du vælger mellem sein og ihr, ser tysk ikke på det ejede, men på ejerens grammatiske køn og person: Anna sucht ihren Schlüssel, men Paul sucht seinen Schlüssel. Derfor også das Mädchen sucht seinen Schlüssel – das Mädchen er intetkøn, så stammen er sein-. Pas på dansk «sin»: det ligner sein, men er refleksivt og bruges om ethvert subjekt i tredje person («hun leder efter sin nøgle»). Tysk har ingen sådan form – her hedder det ihren Schlüssel.

Den anden halvdel er ren mekanik: foran et substantiv kaldes ordene også possessivartikler (Possessivartikel) fordi de bøjes nøjagtig som ein og kein. Ingen endelse i hankøn nominativ og i intetkøn nominativ og akkusativ, -e i hunkøn og flertal, -en i hankøn akkusativ, -em og -er i dativ ental og -en i dativ flertal (meinen Eltern) – plus det sædvanlige ekstra -n på substantivet: mit meinen Freunden.

To detaljer er værd at lære tidligt. euer mister stammens -e- så snart der kommer en endelse (euer Zimmer → eure Zimmer, euren Eltern), mens unser beholder det (unsere Wohnung). Og Ihr til den høflige Sie skrives med stort overalt i sætningen; det skiller det på skrift fra ihr (hendes, deres).

Forsvinder substantivet, bliver ordet et selvstændigt pronomen og har brug for en fuld endelse: hankøn nominativ -er, intetkøn -(e)s, resten som i tabellen. Ist das dein Stift? – Nein, meiner ist blau. / Das ist meins. Den længere skriftlige form meines er lige så korrekt.

Genitivformer som meines Bruders kommer med genitiv på et senere niveau.

Eksempler

• Mein Bruder wohnt in Hamburg. — Min bror bor i Hamborg.
• Wie heißt deine Schwester? — Hvad hedder din søster?
• Er sucht seinen Schlüssel. — Han leder efter sin nøgle.
• Sie fährt mit ihrem Fahrrad zur Arbeit. — Hun tager sin cykel på arbejde.
• Unsere Wohnung ist ziemlich klein. — Vores lejlighed er ret lille.
• Habt ihr eure Hausaufgaben gemacht? — Har I lavet jeres lektier?
• Ich helfe meiner Mutter im Garten. — Jeg hjælper min mor i haven.
• Ist das Ihr Mantel, Frau Weber? — Er det Deres (høfligt) frakke, fru Weber?
• Das ist nicht mein Stift — meiner ist blau. — Det er ikke min kuglepen – min er blå.

Tabel

Selvstændig form (uden substantiv efter):

Typiske fejl

• ❌ Sie liebt ihr Mann. → ✅ Sie liebt ihren Mann. — endelsen kommer fra det ejede substantiv: der Mann som direkte objekt er hankøn akkusativ, altså -en.
• ❌ Er fährt mit seine Schwester. → ✅ Er fährt mit seiner Schwester. — mit styrer dativ, og hunkøn dativ ender på -er.
• ❌ Anna besucht seinen Vater. → ✅ Anna besucht ihren Vater. — er det Annas egen far, følger stammen ejeren: Anna = sie, altså ihr-, selvom dansk siger «sin far»; seinen Vater ville være en anden mands far.
• ❌ Das ist meine Buch. → ✅ Das ist mein Buch. — intetkøn ental har ingen endelse i nominativ og akkusativ, præcis som ein Buch.
• ❌ Ist das dein? → ✅ Ist das deins? — uden substantiv skal ordet have en fuld endelse: intetkøn -(e)s, hankøn -er (deiner).

Relaterede emner

Lær stammerne sammen med de personlige pronominer og endelserne sammen med ein og kein – det er ét og samme sæt. Kapitlerne om akkusativ og dativ viser hvor endelserne -en, -em og -er kommer fra.